Hent Analysen
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
Udgivet d.
3. december 2024 - 15:04
Analyse
Det kan ramme danskerne hårdt på pengepungen, hvis en potentiel krigsskat bliver til virkelighed. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
Ønsker regeringen at øge NATO-bidraget til 3 pct. vil det koste sammenlagt 30 mia. kr. Det vil kunne finansieres ved en forhøjelse af bundskatten med 2,67 procentpoint, hvilket vil medføre markante ekstraudgifter for danske familier.
“En krigsskat bliver dyr for danskerne. Det er vigtigt at gøre klart. Hvis vi skal finde pengene til forsvaret, bør det derfor ske gennem det økonomiske råderum eller via besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. At hæve skatterne vil hæmme væksten, velstanden og gevinsten ved at arbejde,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS har beregnet, hvordan en stigning i bundskatten vil påvirke en række familietyper.
En arbejderfamilie i lejebolig og med to voksne og to børn, der samlet har en disponibel indkomst på 51.500 kr. om måneden efter skat, vil opleve en stigning i skatten på 1.600 kr. om måneden. For en enlig pensionist vil den årlige skattestigning være 4.800 kr., hvilket næsten neutraliserer den nyligt vedtagne forhøjelse af ældrechecken.
Skatteforhøjelsen vil ligeledes overstige de skattelettelser, som blev aftalt i SVM-regeringens skattereform. Den reform, der blev kaldt den største skattelettelse i 10 år, gav f.eks. en arbejderfamilie ca. 500 kr. mere om måneden – en lettelse, der bliver mere end tre gange opvejet af den mulige krigsskat.
Derfor understreger Mia Amalie Holstein også, at debatten om finansieringen af forsvaret bør handle om prioritering fremfor skatteforhøjelser.
“Vi bør tage stilling til, om vi hellere vil effektivisere den offentlige sektor, fremfor at lægge en ekstra byrde på borgerne, der i forvejen er hårdt beskattede. Det handler om at finde en løsning, der ikke skader væksten og danskernes økonomi unødigt,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS’ beregninger, som er baseret på Finansministeriets regnemetoder, illustrerer en konkret pris for den enkelte dansker, hvis politikerne vælger at opkræve midlerne via bundskatten.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
ABCepos: Skattesystemet er blevet mere kompliceret siden 2003.