CEPOS logo

En krigsskat vil kunne koste en arbejderfamilie 18.800 kr. om året

Udgivet d.

3. december 2024 - 15:04

Analyse

Pressemeddelelse

Det kan ramme danskerne hårdt på pengepungen, hvis en potentiel krigsskat bliver til virkelighed. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

Ønsker regeringen at øge NATO-bidraget til 3 pct. vil det koste sammenlagt 30 mia. kr. Det vil kunne finansieres ved en forhøjelse af bundskatten med 2,67 procentpoint, hvilket vil medføre markante ekstraudgifter for danske familier.

“En krigsskat bliver dyr for danskerne. Det er vigtigt at gøre klart. Hvis vi skal finde pengene til forsvaret, bør det derfor ske gennem det økonomiske råderum eller via besparelser og effektiviseringer i den offentlige sektor. At hæve skatterne vil hæmme væksten, velstanden og gevinsten ved at arbejde,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

CEPOS har beregnet, hvordan en stigning i bundskatten vil påvirke en række familietyper.

En arbejderfamilie i lejebolig og med to voksne og to børn, der samlet har en disponibel indkomst på 51.500 kr. om måneden efter skat, vil opleve en stigning i skatten på 1.600 kr. om måneden. For en enlig pensionist vil den årlige skattestigning være 4.800 kr., hvilket næsten neutraliserer den nyligt vedtagne forhøjelse af ældrechecken.

Skatteforhøjelsen vil ligeledes overstige de skattelettelser, som blev aftalt i SVM-regeringens skattereform. Den reform, der blev kaldt den største skattelettelse i 10 år, gav f.eks. en arbejderfamilie ca. 500 kr. mere om måneden – en lettelse, der bliver mere end tre gange opvejet af den mulige krigsskat.

Derfor understreger Mia Amalie Holstein også, at debatten om finansieringen af forsvaret bør handle om prioritering fremfor skatteforhøjelser.

“Vi bør tage stilling til, om vi hellere vil effektivisere den offentlige sektor, fremfor at lægge en ekstra byrde på borgerne, der i forvejen er hårdt beskattede. Det handler om at finde en løsning, der ikke skader væksten og danskernes økonomi unødigt,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

CEPOS’ beregninger, som er baseret på Finansministeriets regnemetoder, illustrerer en konkret pris for den enkelte dansker, hvis politikerne vælger at opkræve midlerne via bundskatten.

Se hvor dyr krigsskatten kan blive for forskellige familietyper

Hent Analysen

Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.

Relateret artikel

Regeringen lover store skatte­let­telser, men virkelig­heden er en anden

20. oktober 2026

Finansminister Peter Hummelgaard (S) ved præsentation af finanslovsforslaget for 2027 med skattelettelser for 10,1 mia. kr., men der er en skyggeside. Nettolettelsen ender på 2,3 mia. kr.

Relateret artikel

Regeringen fortsætter kursen med voksende bureaukrati

15. oktober 2026

Under den nuværende S-SF-M-R-regering er der i løbet af 3. kvartal af 2026 allerede kommet 271 flere fuldtidsansatte indenfor administration og ledelse i staten. Fra 1. kvartal 2011 til 3. kvartal 2026 er antallet steget med ca. 25.055.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.