Regeringens mål om én mio. grønne biler i 2030 og derefter forbud mod traditionelle biler vil medføre meget store samfundsøkonomiske omkostninger på godt 11 mia.kr. om året i gennemsnit og vil lægge beslag på over en tredjedel af det økonomiske råderum frem til 2030. Til trods for, at staten bliver nødt til at give yderligere afgiftssubsidier til grønne biler, vil bilisterne også tabe på omlægningen år for år frem til 2050. Samtidig vil effekten på klimaet være yderst beskeden, svarende til en mio. ton CO2 (eller 2 pct. af de danske udledninger) om året frem til 2030. Det viser denne CEPOS-analyse på en model for omstillingen.
”Det er uden sammenligning det samfundsøkonomisk værste udspil i VLAK-regeringens tid. Det trækker direkte modsat af de samfundsøkonomiske gevinster fra regeringens lempelser af registreringsafgiften,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
”Den meget dårlige samfundsøkonomi hænger sammen med, at personbiler er suverænt det sted, hvor det er dyrest at fjerne CO2. For at nedbringe udledningen fra personbiler med et ekstra ton koster det 3.755 kr. i samfundsøkonomisk tab. Til sammenligning koster det 730 kr. per ton CO2 i gennemsnit i resten af transportsektoren og varmesektoren, og 150 kr. per ton per CO2-kvote. Man vælger at altså at plukke de frugter, som hænger allerhøjest i træet,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
Grønne biler betaler i forvejen kun halvt så store afgifter som almindelige biler, men afgiftsrabatten skal øges med 45.000 kr. yderligere for at nå regeringens mål.
”Når bilisterne alligevel ikke har nogen isoleret fordel af omlægningen i årtier fremover, skyldes det bl.a., at grønne biler er dyrere, og at man vil forbyde traditionelle biler. Men samtidig har regeringen lagt op til, at det voldsomme mindreprovenu skal findes ved at øge andre skatter på bilisterne. Det vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger og kan meget vel vise sig at blive en umulig opgave for den kommission, man har nedsat,” siger Otto Brøns-Petersen.
De samfundsøkonomiske omkostninger og trækket på det offentlige råderum vil vokse i perioden efter 2030 i takt med udbredelsen af elbiler, viser beregningerne.
