En nyfødt koster de offentlige finanser 800.000 kr. gennem et livsforløb

En gennemsnitlig nyfødt der kommer til verden i 2007 vil gennem sit liv modtage flere offentlige ydelser og overførselsindkomster fra det offentlige, end vedkommende kommer til at betale i skat og afgifter. I kroner og øre udgør det negative nettobidrag til den offentlige sektor pr. nyfødt godt 800.000 kr. (målt som nutidsværdi). 

I et forløb hvor finanspolitikken er holdbar, kan en nyfødt over et livsforløb ifølge DREAM-gruppen kun modtage netto ca. 400.000. kr. fra det offentlige. Med andre ord vil hver nyfødt i 2007 gennem sit liv modtage netto ca. 400.000 kr. mere fra det offentlige, end hvad der er holdbart. Beregningen illustrerer, at sommerens velfærdsforlig ikke er tilstrækkeligt til at sikre holdbarhed på de offentlige finanser. Ganske vist har velfærdsreformen betydning for den nyfødtes tilbagetrækningsalder. Det ses ved, at en nyfødt i 2007 vil kunne gå på efterløn som 69-årig i 2076 og på folkepension som 74-årige i 2081. 

Det skal sammenlignes med en efterløns- og folkepensionsalder på hhv. 60 og 65 år i fraværet af reformen. Den 9 år senere tilbagetrækning indebærer således, at den enkeltes regnskab med den offentlige sektor vil forbedres. Men det er ikke tilstrækkeligt. Velfærdsforliget forbedrer blot den nyfødtes nettobidrag til det offentlige med knap 250.000 kr. Såfremt Velfærdsforliget ikke var gennemført ville hver nyfødt modtage godt 600.000 kr. mere fra det offentlige gennem et liv, end hvad der er holdbart. Politikerne bør derfor gennemføre nye reformer, der øger den aktive tid den nyfødte bruger på arbejdsmarkedet, hvorved tiden med passive overførselsindkomster nedbringes. Dette kræver reformer af skattesystemet og tilbagetrækningsordninger og øvrige overførselsindkomster. 

Endvidere er der mulighed for at reducere det offentlige forbrug. F.eks. ved at ydelser, der i dag er skattefinansierede – og dermed gratis for den enkelte – i højere grad betales af den enkelte gennem brugerbetaling. Højere skat er også en teoretisk mulighed, men kan ikke anbefales, da en skatteforhøjelse vil reducere arbejdsudbuddet og velstanden.