Hent Analysen
Enlige forsørgere har lille gevinst ved lavtlønsjob og høj marginalskat. Nænsom boligstøttereform kan reducere disse udfordringer, samtidig med at der sikres et rimeligt forsørgelsesgrundlag, viser ny CEPOS-analyse.
Udgivet d.
3. september 2024 - 10:00
Analyse
Beskæftigelse
Indkomst
Overførsler
Enlige forsørgere har lille gevinst ved lavtlønsjob og høj marginalskat. Nænsom boligstøttereform kan reducere disse udfordringer, samtidig med at der sikres et rimeligt forsørgelsesgrundlag, viser ny CEPOS-analyse
En ny analyse fra CEPOS ser nærmere på enlige forsørgere og størrelsen af de økonomiske tilskud, som er målrettet denne gruppe.
Analysen viser, at enlige forsørgere får store offentlige tilskud og har lavt incitament til lavtlønsjob, da ydelsen på kontanthjælp udgør ca. 85 procent af indkomsten i et lavtlønsjob. Det overstiger Finansministeriets grænse for ’svagt incitament’ på 80 procent, og udfordrer budskabet om, at ”regeringen ønsker at vise alle børn, at det at gå på arbejde er det normale”.
”Det er sundt for børn at se deres forældre i arbejde. Det burde derfor være en bunden opgave at sikre, at vi ikke skaber lavindkomstfælder, hvor enlige forsørgere fastholdes på kontanthjælp, fordi gevinsten ved at komme i job er for lille,” siger Jørgen Sloth, seniorøkonom i CEPOS.
Desuden har mange enlige forsørgere meget høje marginalskatter på 57 procent. Det vil sige, at hvis en enlig forsørger ønsker at tage en vagt mere som f.eks. SOSU-assistent eller sygeplejerske, så skal den enlige forsørger for hver 100 kroner aflevere 57 kroner i skat og mistede tilskud (boligstøtte og friplads i daginstitution). Og den enlige forsørger får kun lov til at beholde 43 kroner til sig selv.
“Det er voldsomt, at f.eks. en enlig mor skal aflevere 57 kroner til staten for hver ekstra hundredelap, hun tjener. Bare lige for at sætte det i perspektiv, så er det højere end for en topskatteyder. Det nuværende system risikerer at fastholde enlige forsørgere i lavtlønsjob,” siger Jørgen Sloth, seniorøkonom i CEPOS.
Analysen foreslår en reform af boligstøtten, der vil sænke marginalskatten med ca. 17 pct.-point for mange enlige forsørgere og øge incitamentet til at tage et lavtlønsjob mærkbart. Samtidig sikres en indkomst for enlige forsørgere på kontanthjælp, som er lidt højere end Ydelseskommissionens grundbudget.
”Det er en vigtig balance for mig, at forsørgelsesgrundlaget stadig ligger på et rimeligt niveau. Også for kontanthjælpsmodtagere. Man skal kunne leve et rimeligt liv. Derfor foreslår vi en reform af boligstøtten, som både øger gevinsten til et lavtlønsjob og sænker marginalskatten, samtidig med at kontanthjælpsmodtagere har omtrent, hvad der svarer til Ydelseskommissionens grundbudget,” siger Jørgen Sloth, seniorøkonom i CEPOS.
Enlige forsørgere har været i fokus i to nyere politiske aftaler: Kontanthjælpsaftalen og skatteaftalen.
Enlige forsørgere har lille gevinst ved lavtlønsjob og høj marginalskat. Nænsom boligstøttereform kan reducere disse udfordringer, samtidig med at der sikres et rimeligt forsørgelsesgrundlag, viser ny CEPOS-analyse.
Det ville klæde socialdemokraterne at holde op med at fortælle virksomhederne, hvordan de skal drive forretning.
Vækst løfter mennesker ud af fattigdom. Det gælder også børn fra lavindkomstfamilier.