Pressemeddelelse
CEPOS offentliggør i dag en analyse, der påpeger en risiko for, at videregående uddannelser er oversubsidierede ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Kontakt analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen for uddybende kommentarer: 20 92 84 40.
Ny CEPOS-analyse: Danske uddannelser får for meget statsstøtte
En ny CEPOS-analyse viser, at Danmark ligger blandt de lande, som subsidierer højere uddannelse mest, og at der ikke er evidens bag så høje subsidier.
“Derfor er det stærkt problematisk, at Reformkommissionen (Nina Smith-Kommissionen) foreslår at øge taxameterbevillingerne til højere uddannelse. Pengene, der stammer fra et fornuftigt forslag om at erstatte SU på kandidatdelen med lån, bør i stedet prioriteres udgiftspolitisk”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen.
”Det virker som om kommissionen betragter offentlige besparelser som tabu, man på forhånd har afskrevet. Og det er et problem for en kommission, der skal pege på fremtidens økonomiske reformer. Manglende prioriteringsevne er netop en af politikernes store udfordringer,” siger analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen.
Den årlige uddannelsesomkostning per studerende er i gennemsnit 370.000 kr.
I analysen beregnes den samlede årlige uddannelsesomkostning per studerende til knap 370.000 kr. Heraf udgør statens udgifter ca. 125.000 kr. hvoraf godt halvdelen er SU. Den studerende afholder selv størstedelen af udgiften på ca. 236.000 kr. i tabt indkomst og anslået 10.000 kr. i andre udgifter. Dermed svarer det samlede subsidie fra staten til 33,6 pct. eller lige godt en tredjedel.
“Man kunne måske tro at subsidiet til uddannelse var 100 pct. i et system, hvor staten betaler alle direkte udgifter og samtidig giver en rundhåndet SU til at dække udgifter til bøger osv. Men den største del af omkostningen falder faktisk på de studerende selv, i form af den indkomst de mister ved at studere i stedet for at være aktive på arbejdsmarkedet,” siger analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen.
Den største gevinst ved videregående uddannelse tilfalder den studerende selv
Analysen medgiver, at uddannelse gør de studerende mere produktive på arbejdsmarkedet, men peger på, at gevinsten først og fremmest gavner kandidaterne selv.
“Gevinsten ved at uddanne sig gavner først og fremmest den studerende selv i form af højere løn senere i livet. Derfor er der ikke et samfundsøkonomisk argument for, at staten bør betale. Ellers bliver der skabt en tilskyndelse til at uddanne sig udover det punkt, hvor gevinsten for samfundsøkonomien står mål med omkostningen. Argumentet for at støtte uddannelse er derimod den positive afsmittende virkning på andre end den studerende selv. Her er evidensen imidlertid svag,” siger Otto Brøns-Petersen.
Resumé
Øgede offentlige udgifter til videregående uddannelse er ikke svaret på den danske udfordring med lav økonomisk vækst. Tværtimod tyder det på, at videregående uddannelse er oversubsidieret ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det effektive offentlige subsidie svarer til ca. en tredjedel (33,6 pct.) af de samlede udgifter, inkl. de studerendes tabte arbejdsindkomst i studie-tiden. Det kan kun begrundes, hvis uddannelse medfører tilsvarende (eksterne) gevinster for andre end de studerende, hvilket den empiriske litteratur ikke kan godtgøre. Mens der er indikationer af eksternalitetens eksistens, mangler der klare, robuste empiriske konklusioner om størrelsen.
Det understøtter formodningen om oversubsidiering, at de offentlige udgifter (som pct. af BNP) til højere uddannelse er blandt de højeste i OECD. Danmark har især en uforholdsmæssig høj SU, selv sammenlignet med andre nordiske lande.
Subsidier til uddannelse modificerer negative effekter af høj, progressiv beskatning, men samfundsøkonomisk er der en bedre effekt af i stedet at sænke beskatningen direkte.
Det anbefales ideelt set at indrette finansieringen af videregående uddannelse, så subsidiet svarer til en veldokumenteret ekstern effekt. Mindre vidtrækkende forslag består bl.a. i at erstatte SU med kaution til lån på kandidatdelen, at justere taxameterbetalingen efter samfundsøkonomiske gevinster samt større element af brugerbetaling, som det er tilfældet i andre lande, herunder med nogle af verdens bedste universiteter.
Analysen viser, at offentlig støtte til dels fortrænger privat finansiering.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
