I 2010 offentliggjorde Skatteministeriet sin ”Handlingsplan for multinationale selskaber”, som bl.a. lægger op til, at ”Danmark er i front med hensyn til at afprøve rækkevidden af reglerne”. CEPOS har derfor i et nyt notat gennemgået en række større skattesager, som illustrerer SKATs strategi med at ”afprøve rækkevidden af reglerne”, men som også illustrerer en række retssikkerhedsmæssige udfordringer.
”Der er eksempler på, at SKAT har rejst skattekrav mod medicinalselskaber – og sågar beskyldt dem for at bevæge sig på kanten af skattesnyd - selvom virksomhederne rent faktisk agerede i overensstemmelse med den praksis, som SKAT selv havde beskrevet i sine juridiske vejledninger. Derudover er der eksempler på, at SKAT har ændret praksis med tilbagevirkende kraft og dermed fortolket reglerne anderledes, end hvad Skatteministeriet selv havde blåstemplet. Retssikkerhedsmæssigt vækker det bekymring, hvis virksomhederne ikke længere kan have tillid til, at SKAT fortolker reglerne i overensstemmelse med deres egne juridiske vejledninger og den praksis, som hidtil har være gældende”, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos CEPOS.
”Navnlig indsatsen mod multinationale selskaber, herunder kapitalfonde, har de seneste år rykket ved de retssikkerhedsmæssige grænser for erhvervslivet. Ifølge Skatteministeriets ”Handlingsplan for multinationale selskaber” fra 2010 skal Danmark således ”være i front, når det gælder om at afprøve rækkevidden af eksisterende regler”. Denne strategi har i konkrete sager ført til, at selskaberne reelt er blevet gjort til prøveballoner for, hvor langt man nu kan strække praksis, og at SKAT har rejst sager på et temmelig spinkelt grundlag. Retssikkerhedsmæssigt er det problematisk, og medfører en vilkårlighed, som strider direkte mod erhvervslivets behov for forudsigelig regelanvendelse og stabile rammevilkår” forklarer erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
”Hvis SKAT derfor fortsat skal have mandat til at afprøve rækkevidden af reglerne, bør det retssikkerhedsmæssigt kompenseres af, at SKAT i højere grad end i dag melder sin fortolkning af et givent regelsæt ud i et såkaldt styresignal, som SKAT har indført til samme formål, men som kun bruges i begrænset omfang. Derudover bør der – som minimum – genindføres omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skattesager. Det er ganske enkelt ikke rimelig, at virksomheder der bliver gjort til prøveballon for, hvor langt SKAT kan fortolke reglerne, skal risikere at lide et økonomisk tab ved at føre en skattesag, som de vinder. Hvis virksomheder ikke har mulighed for at få dækket deres udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, selvom de får retten på sin side, risikerer vi, at SKATs forkerte afgørelser også kommer til at danne præcedens i fremtiden og dermed påvirke andre selskaber”, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent hos CEPOS.
