EU bør svare Trump med mere frihandel

Skrevet af Otto Brøns Petersen

Bragt i Børsen den 19. marts 2025

Handelskrigen er i gang. Denne gang er det USA og præsident Trump, som har lagt for med at true med og indføre told mod Kina, Mexico, Canada og EU. EU har prompte svaret igen med toldforhøjelser på USA.

Der kan teoretisk være et argument for at give igen. Spørgsmålet er bare, om det er klogt, eller om der er et bedre svar.
Argumentet for at svare igen bygger på, at en told kan ramme såvel eksportlandet som importlandet. Men det gælder selv for et stort land som USA, at en toldforhøjelse mest rammer USA selv.

Empiriske analyser foretaget af f.eks. Amiti et a l. og Cavallo et al. viser, at forhøjelserne i Trumps første periode slog stort set fuldt igennem på de amerikanske priser.

Protektionistisk politik

Et europæisk gensvar går på samme måde især ud over os selv. Det teoretiske argument for at gøre det alligevel er, at det kan virke afskrækkende over for andre.

Afskrækkelsesargumentet er et spinkelt grundlag for en politik med store omkostninger. Vi bør samtidig være på vagt over for at give myndighederne i EU lov at spille med musklerne. EU er desværre selv relativt protektionistisk og var langtfra nogen uskyldighed, før Trump provokerede.

Toldindtægterne er en del af EU’s egne indtægter, som Kommissionen er forhippet på at øge. Det giver en usund afhængighed af protektionistisk politik. Endelig skaber protektionisme stærke interessegrupper, som gør det svært at fjerne den igen.

Flere alternativer

Hvad kunne en alternativ strategi til gengældelsespolitikken være?

For det første bør EU sætte farten op på frihandelsaftaler med andre lande end USA. En stærkere integration mellem de lande, som USA retter sine toldforhøjelser imod, vil gøre USA endnu mere sårbar, når landet gennemfører protektionistiske tiltag.

Der bør sættes mere fart på både indgåelsen af nye aftaler og ratifikationen af allerede indgåede aftaler, f.eks. handelsaftalen med Canada fra 2016.

At øge frihandlen med Canada rummer en særlig symbolik. På samme måde bør handelsaftalen med Storbritannien – som er præget af et ønske om at ville straffe briterne for at forlade unionen – genbesøges.

For det andet kan EU afvikle ikketoldmæssige handelsbarrierer. Det gælder også EU’s klimatold, Cbam.
For det tredje kan EU revitalisere sit eget indre marked.

For det fjerde kan EU blive bedre til at identificere ægte problemer med afhængighed af regimer. Det kan f.eks. godt give mening ikke at kompromittere den offentlige it-sikkerhed i forhold til Kina, men i stedet er “strategisk resiliens” primært blevet brugt som dække for protektionisme.

For det femte kan EU fjerne tiltag, hvor vi er den uberettigede aggressive part. Minimumsskatten er et godt eksempel.

Vi har altså konstruktive muligheder for at svare igen uden at gå ind i en protektionistisk eskalering. Trump bør straffes for sine toldforhøjelser, men det skal de amerikanske vælgere nok gøre, når de opdager, at regningen havner hos dem.