Der har siden efteråret 2020 været en debat om forholdene for fødende og jordemødre i det offentlige sundhedssystem. Debatten har hovedsageligt drejet sig om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med ressourcer til, at de fødende kan få et tilfredsstillende fødselsforløb, og jordemødrene samtidig kan tilbydes rimelige løn- og arbejdsforhold.
Hovedsynspunktet i debatten har været, at der mangler ressourcer i den offentlige svangreomsorg, men der er ikke blevet fremlagt dokumentation for, at dette generelt set er problemet. Derimod har indslag i radio, tv og aviser – med få undtagelser – været bygget på enkelte fødende og jordemødres oplevelser, hvilket umiddelbart ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der er tale om et generelt problem, problemets karakter og årsager, og om det i givet fald kan og bør løses med politiske initiativer.
Dette notat præsenterer de umiddelbart tilgængelige data, der kan belyse en række af de påstande, der har været fremsat i debatten om besparelser, jordemødrenes løn, arbejdsforholdene på fødegangene på de danske hospitaler (i regionerne). Vi vil i den forbindelse besvare følgende spørgsmål:
- Har der været besparelser i forhold til jordemødrene i svangreomsorgen i regionerne?
- Er fødslerne blevet mere komplicerede og dermed mere ressourcekrævende?
- Er de fødende generelt set utilfredse?
- Er personaleudskiftningen særlig stor hos jordemødrene? (tegn på dårlig trivsel og utilfredshed)
- Har jordemødrene et særligt højt sygefravær? (tegn på dårlig trivsel)
- Hvad tjener en jordemoder?
I forhold til spørgsmål 1-5 er konklusionen, at man på baggrund af de tilgængelige data generelt set ikke kan svare ”ja” til disse spørgsmål.
Der er således ikke gennemført besparelser i forhold til jordemødrene, tværtimod er der i perioden 2007 til 2020 blevet tilført flere jordemødre til svangreomsorgen. Dette er sket i en periode, hvor antallet af fødsler har været faldende. Dette indebærer samlet set, at antallet af levende fødte per jordemoder er faldet fra 63 i 2007 til 38 i 2020.
Antallet af komplikationer ved fødsler og kejsersnit er generelt set faldet i perioden fra 2007 til 2018. For de opgjorte typer af komplikationer er antallet af komplikationer per jordemoder faldet med mellem 57% og 33% bortset fra gestationel diabetes, hvor der har været en stigning på 30%. Antallet af kejsersnit per jordemoder er også faldet fra 13,6 i 2007 til 8,0 i 2018, hvilket svarer til et fald på 41,2%. Det skal i den forbindelse understreges, at der naturligvis kan være andre typer af komplikationer ved fødsler, som ikke er omfattet af en løbende dataindsamling og således ikke kan indgå i en deskriptiv kvantitativ analyse. Er det tilfældet, bør disse dokumenteres, så der er det fornødne grundlag for at træffe beslutninger om ressourceanvendelsen.
Hovedparten af de fødende er ikke generelt set utilfredse med deres fødselsforløb. I 2020 var forældretilfredsheden lavest i Region Sjælland, hvor 83% af de fødende var i høj grad eller i meget høj grad var tilfredse med fødselsforløbet. Til sammenligning var tallet 88% i Region Nordjylland, der havde den højeste fødselstilfredshed i 2020.
Desuden finder vi i analysen ikke tegn på, at personaleomsætningen og sygefraværet for jordemødre ligger væsentligt over niveauet i sammenlignelige faggrupper.
Endelig finder vi, at den største gruppe af jordemødre - der er på de laveste løntrin (5-6) for jordemødre - i 2020 havde en gennemsnitlig månedsløn på 38.663 kr. inklusive pension for fuldtidsbeskæftigede. Dette er på niveau med en tilsvarende gennemsnitlig sygeplejerske. Til sammenligning havde akademikere ansat i ikke-ledende stillinger i regionerne i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 50.980 kr. inklusive pension for fuldtidsbeskæftigede. Det er vanskeligt at finde data for de generelle lønniveauer for personer, der har en mellemlang videregående uddannelse ligesom jordemødrene. Vi skønner i denne analyse, på baggrund af de tilgængelige tal for gennemsnitsløn fra Danmarks Statistik, at den gennemsnitlige løn for den største gruppe af jordemødre ikke ligger væsentligt under det typiske lønniveau for personer med en mellemlang videregående uddannelse. Det skal dog understreges, at dette skøn naturligvis er behæftet med usikkerhed.
Læs hele analysen her.
