Fem nye CEPOS-reformforslag kan afværge et A- og B-hold i sundheds- og ældreplejen

Pressemeddelelse 

Folketinget bør indføre reformer, der understøtter en yderligere udvikling i retning af mere privat finansieret velfærd, og som samtidig sikrer, at flere får adgang til private velfærdsydelser, så vi undgår et alt for udpræget A- og B-hold i ældrepleje og sundhedsydelser.

Flere danskere tegner forsikringer og sparer i højere grad selv op til deres alderdom og sundhed. Eksempelvis har mere end 2,7 millioner danskere i dag en privat sundhedsforsikring mod kun 500.000 i 2005. Alene det senest år har yderligere 400.000 danskere tegnet en sundhedsforsikring. For de private lønmodtagere har mellem 80-90 procent tegnet en sundhedsforsikring.

”Mange danskere ser allerede mod privat velfærd, fordi de ønsker mere eller noget andet, end de forventer at kunne få fra det offentlige. Får vi ikke flere med ombord, så risikerer en stor gruppe kun at få B-ydelsen i det offentlige. Så af hensyn til størrelsen på B-holdet mener vi, at der politisk bør ses på det her,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Øget velstand og problemer med effektivitetsudviklingen i den offentlige sektor får flere og flere til at søge mod private løsninger. Det er en positiv udvikling, da en stigende privat finansiering giver befolkningen de velfærdsydelser, som de gerne vil have, men som de ikke kan få via den skattefinansierede velfærd. Desuden kan flere private velfærdsaktører være med til at skabe konkurrence, som giver en øget effektivitet i både den offentlige og private velfærdssektor.

Det bør få politikerne til at se realiteterne i øjnene og igangsætte velfærdsreformer med henblik på at private velfærdsforsikringer på længere sigt kan komme til at dække stort set hele befolkningen, ligesom arbejdsmarkedspensionerne gør i dag.

 ”Det vil være klogt at tage stilling til alle dem, der ikke har tegnet en sundhedsforsikring, i stedet for bare at lade udviklingen ske. Det er en fare for, at nogen kommer til at sidde tilbage uden disse forsikringer, hvor der er en voldsom forskel på den velfærd, som folk modtager,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Resumé 

Danskernes indkøb af private velfærdsforsikringer viser, at deres krav til velfærden i fremtiden overstiger det, som de forventer, at det offentlige vil kunne tilbyde. Denne udvikling kan forekomme at være paradoksal, da der løbende bliver bevilliget flere penge til offentlige pleje- og sundhedsydelser, og økonomiske prognoser viser et betydeligt råderum for yderligere udvidelser af de offentlige budgetter.

Hvis vi gerne vil styre Danmark væk fra en fremtid, hvor der findes et A-hold med private forsikringer og et B-hold uden, anbefales det at Folketinget gennemfører reformer, der understøtter, at private velfærdsforsikringer og opsparing til egne velfærdsydelser udbredes til flere borgere.

Nedenfor er oplistet en række forslag til mulige løsninger, der på forskellig vis kan imødekomme ovenstående problemstilling. Der er både forslag til frivillige og obligatoriske ordninger. Sidstnævnte bør kun overvejes, hvis man ikke gennem forbedrede økonomiske incitamenter kan sikre, at vi ikke ender med for mange borgere på B-holdet uden private velfærdsforsikringer

1. Velfærdserklæring med arbejdsmarkedets parter

En løsning målrettet ældreplejen ved, at der indføres en arbejdsgiverbetalt forsikring eller ordning, der dedikerer midler til omsorgen af den ansatte efter deres pension.

2. Obligatorisk arbejdsgiverbetalte velfærdsforsikringer og ældrevelfærdsopsparing

Bidraget betales af bruttoløn inden personlig indkomst. Pensionsselskaberne bør gives frihed til, at midlerne investeres sammen med pensionsmidlerne.

3. Obligatorisk individuelt velfærdsbidrag

Der lægges en obligatorisk lønmodtagerbetalt ”velfærds”-procent oven i arbejdsgivernes nuværende pensionsbidrag, som lønmodtageren kan anvende til velfærdsforsikringer eller opsparing til egen velfærd.

4. Fradrag for velfærdsforsikringer

Et nyt forsikringsfradrag målrettet udbredelsen af private sundheds- og velfærdsforsikringer. Fradraget indføres som et ligningsmæssigt fradrag på linje med fagforeningsfradraget.

5. Flere arbejdsgiverbetalte velfærdsforsikringer (udvidelse af nuværende ordning)

 Med dette forslag vil arbejdsgiverne også få skattefradrag for flere typer af velfærdsforsikringer – fx. arbejdsgiverbetalte tandlægeforsikringer.

Læs analysen her