Resumé og kommentar
”Radikale foreslog i starten af juli et stop for stigningen i pensionsalderen ved de 70 år. Siden har SF og DF tilsluttet sig forslaget. Forslaget koster varigt ca. 41 mia. kr. på de offentlige finanser. Med forslaget går vi fra at have et langsigtet offentligt overskud på 22 mia. kr. til et holdbarhedsproblem på 19 mia. kr. Den danske reformpolitik bliver med forslaget sat mange år tilbage. Gennem årene har en enorm reformindsats sikret sunde offentlige finanser. Det bliver sat over styr med forslaget,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Hvis mankoen fra forslaget skal finansieres, så kan det ske via en forhøjelse af bundskatten med godt 2 pct.point. Det vil indebære, at alle danskere vil få en lavere levestandard. Det vil koste en LO-familie ca. 12.000 kr. årligt.”
”Det er en bemærkelsesværdig alliance mellem de Radikale og DF. De var tidligere modpoler i den økonomiske politik, men står nu sammen om et af de dyreste forslag vi har set i mange år. Deres pensionsforslag, der koster 41 mia. kr., vil sparke benene væk under de supersunde offentlige finanser.
Forslaget sætter 2 årtiers ihærdig reformindsats over styr. Når man under Corona-krisen med økonomiske briller har kunnet se relativt afslappet på hjælpepakker til flere hundrede milliarder, så er det fordi vi har haft offentlige finanser i verdensklasse. Det har vi ikke længere, hvis vi stopper forhøjelsen af pensionsalderen ved 70 år. Så har vi et betydeligt holdbarhedsproblem på de offentlige finanser, dvs. et langsigtet underskud på 19 mia. kr. Det er ikke holdbart. Derfor bør de Radikale angive hvor de vil finansiere underskuddet på 19 mia. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”19 mia. kr. er rigtig mange penge. Det er dobbelt så meget som budgetvirkningen af Løkkes tilbagetrækningsreform fra 2010. Den gav 10 mia. kr. Hvis man skal hente 19 mia. kr. via nye reformer så skal man gennemføre så godt som alle beskrevne og gennemregnede reformer i Finansministeriet. Vi taler bl.a. om 10 pct. lavere dagpenge og sygedagpenge, halvering af barselsorlov fra 12 til 6 måneder, 20 pct. lavere SU, inflationsregulering af overførselsindkomster mv. Alternativt kan man reducere væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 til 0,4 pct. årligt frem til 2025,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Indtil den Radikale udmelding var den klare forventning, at der var overholdbare offentlige finanser svarende til over 20 mia. kr. Det gav gyldne muligheder under corona-krisen til at udbetale hjælpepakker uden nævneværdige statsfinansielle problemer. Desuden havde man mulighed for at lempe på det stramme krav om offentlig balance i 2030. Det vil give politikerne rigtig mange ekstra milliarder i økonomisk råderum. Den mulighed er nu væk fordi, partierne har skabt tvivl om sundheden på de offentlige finanser. Hvis man har rigtig sunde offentlige finanser på lang sigt og der er tillid til det, så giver det ekstra muligheder på kort sigt. Den situation er vi desværre ude af,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Sammenfatning
De Radikale har foreslået at stoppe forhøjelsen af pensionsalderen ved 70 år i 2040. Efterfølgende har Dansk Folkeparti og SF tilsluttet sig forslaget. Forslaget svækker de offentlige finanser varigt (målt ved den finanspolitisk holdbarhed) med 41 mia. kr. Forslaget vil medføre et langsigtet hul på de offentlige finanser på 19 mia. kr. Med andre ord vil man gå fra at have sunde offentlige finanser til at have et betydeligt holdbarhedsproblem på de offentlige finanser. Dette notat ser på, hvordan disse 19 mia. kr. kan finansieres.
- Finansiering via arbejdsudbudsreformer kræver markante reformer som SU-reduktioner, 10 pct. lavere dagpenge, mindreregulering af overførsler i 7 år, halvering af barselsorlov mv, jf. tabellen.
- Alternativt kan hullet på 19 mia. kr. finansieres gennem lavere vækst i det offentlige forbrug i de kommende år, eller gennem skattestigninger, fx højere bundskat.
- Finansiering kan ske ved at reducere væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 pct. til 0,4 pct. om året i 2021-2025. Alternativt kan man reducere den offentlige forbrugsvækst fra 1,1 pct. årligt til 0,9 pct. i årene 2021-40.
- De 19 mia. kr. kan også finansieres gennem en forhøjelse af bundskatten med 2,1 point. En sådan skattestigning vil medføre en årlig skatteregning på 12.000 kr. for en LO-familie, og vil reducere beskæftigelsen med 6.000 personer.
- I aftalen om seniorpension, blev det aftalt at nedsætte en ”Kommission om tilbagetrækning og nedslidning”. Kommissionen skal se på en fortsat stigning i pensionsalderen, dvs. pensionsalderen skal ikke stoppe ved 70 år. Det fremgår også af aftalen, at ”Kommissionen kan anbefale eventuelle lempelser efter 2040, såfremt finanspolitikken er holdbar.” En pensionsalder på 70 år er ikke holdbar.
De Radikale har foreslået at stoppe forhøjelsen af pensionsalderen, når man når 70 år i 2040, selvom levetidsindekseringen som aftalt i 2006 indebærer at folkepensionsalderen løbende forhøjes i takt med at vi lever længere. Efterfølgende har Dansk Folkeparti og SF tilsluttet sig forslaget
Forslaget svækker de offentlige finanser varigt (målt ved den finanspolitisk holdbarhed) med 41 mia. kr. Hvis forslaget gennemføres, vil det medføre et langsigtet hul på de offentlige finanser på 19 mia. kr. Med andre ord vil man gå fra at have sunde offentlige finanser til at have et betydeligt holdbarhedsproblem på de offentlige finanser.
Til sammenligning forbedrede Løkkes efterlønsreform fra 2011 holdbarheden med 10 mia. kr., dvs. kun halvdelen af de 19 mia. kr. Reformen indeholdt bl.a. en forkortelse af efterlønsperioden med 2 år).
Finansiering gennem arbejdsudbudsreformer
Hvis dette hul på 19 mia. kr. skal finansieres gennem arbejdsudbudsreformer, kræver det markante reformer, jf. tabel 1.
Således skal der på en og samme tid gennemføres SU-reduktioner, 10 pct. lavere dagpenge, mindreregulering af indkomstoverførsler i 7 år, halvering af barselsorlov til 6 måneder og meget mere, for at man når op på en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 19 mia. kr.
Finansiering gennem lavere vækst i offentligt forbrug eller højere bundskat
Alternativt kan hullet på 19 mia. kr. finansieres gennem lavere vækst i det offentlige forbrug i de kommende år, eller gennem skattestigninger, fx højere bundskat. Og det kan ske via en kombination.
I årene 2021-2025 budgetterer Finansministeriet med en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 pct. i gennemsnit om året. Her kan der skaffes 19 mia. kr. ved at reducere vækstraten fra 1,1 pct. til 0,4 pct., jf. tabel 2. Til sammenligning er det demografiske træk på 0,6 pct. i denne periode. Dvs. med denne løsning vil væksten i det offentlige forbrug være lavere end det demografiske træk, som fx de Radikale har lovet at dække.
Alternativt kan man reducere væksten i det offentlige forbrug fra 1,1 pct. årligt til 0,9 pct. i årene 2021-40. Det vil reducere det offentlige forbrugs andel af BNP i 2040 med 0,9 pct. af BNP (fra 26,8 pct. af BNP til 25,9 pct. af BNP).
Normalt ændrer politikerne kun i forbrugsvæksten frem til sidste planlægningsår i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning, der pt. går frem til 2025. Efter 2025 anvendes typisk Finansministeriet beregningsprincipper om, at offentligt forbrug skal følge demografisk træk og velstand. Dvs. hvis man ændrer væksten i det offentlige forbrug frem til 2040, vil det fx kræve at man laver en politisk aftale om vækst i offentligt forbrug frem til 2040 og pålægger Finansministeriet at indregne det.
Endeligt kan de 19 mia. kr. også finansieres gennem skattestigninger. Fx kan det finansieres gennem en forhøjelse af bundskatten med 2,1 point. En sådan skattestigning vil medføre en årlig skatteregning på 12.000 kr. for en LO-familie. Samtidig betyder den højere skat, at det bliver mindre attraktivt at arbejde ekstra, hvilket medfører en reduktion i beskæftigelsen på 6.000 personer, og dermed også et lavere velstandsniveau (udover de negative effekter på beskæftigelse og velstand fra den lavere folkepensionsalder).
Kommission om folkepension skal fortsat sikre finanspolitisk holdbarhed
Som en del af aftalen om seniorpension, som blev indgået i maj 2019 lige op til valget, blev det aftalt at nedsætte en ”Kommission om tilbagetrækning og nedslidning”.
Ifølge aftalen skal Kommissionen bl.a. ”afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, således at folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo end med det gældende princip for levetidsindeksering.” Dvs. i aftalen indgår at kommissionen skal se på fortsat stigning i pensionsalderen, og der indgår altså ikke noget om at pensionsalderen helt skal stoppe ved 70 år. Derimod fremgår det, at det skal ”… undersøges med virkning fra 2040, hvor folkepensionsalderen forventes at stige til 70 år efter de gældende indekseringsmekanismer.”
Endvidere fremgår det klart af aftalen, at ”Kommissionen kan anbefale eventuelle lempelser efter 2040, såfremt finanspolitikken er holdbar.”
Dvs. et forslag om at forslag om at pensionsalderen ikke må overstige 70 år afviger altså fra aftalen om kommission, både fordi forslaget medfører, at finanspolitikken ikke længere er holdbar, og fordi Kommissionen skal se på fortsatte stigninger i pensionsalderen efter at den har nået 70 år.
Kommissionen er endnu ikke nedsat, og skal afslutte sit arbejde senest i 2021.
