Finansieringshul kan klares ved at nedjustere udgiftsvækst til Nyrup-vækst

10. dec 2008 - 14:01
Type: Analyser
Kategori: Offentlige udgifter BNP Vækst
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Konsekvensen af de strandede arbejdsmarkedsreformer er, at der i øjeblikket mangler finansiering for ca. 14 mia. kr. i regeringens økonomiske 2015-plan. CEPOS har beregnet, at dette kan håndteres ved, at regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,5 pct. fra de nuværende knap 1 pct. i perioden 2009-2015.

En sådan nedjustering vil forbedre holdbarheden med 0,8 pct. af BNP eller ca. 14 mia. kr. Dermed kan man sige, at der ”sættes tæring efter næring”. Den tidligere SR-regering opererede med en vækstrate på 0,5 pct. i sin plan for årene 2006-2010. En sådan vækstrate burde også være tilstrækkelig for VK-regeringen. Nedjusteringen bør også være en konsekvens af, at regeringen nu selv skønner at den i 2009 og 2010 vil bryde sit udgiftsloft på 26½ pct. af BNP. Ifølge 2015-planen skal det føre til revurdering af finanspolitikken for at få udgifterne i overensstemmelse med udgiftsloftet. Det tilsiger også en nedjustering af udgiftsvæksten.

Fodnoter

    Tags

    Offentlige udgifter Økonomisk vækst

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 67,8 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 67,8 KB

    Del denne side

    Andre analyser i samme kategori

    Se alle

    I dag bruger danske kommuner sammenlagt 13,5 mia. kr. på beskæftigelsesindsats og sagsbe-handling i jobcentrene. Ser man på tværs af de forskellige estimater for, hvor mange ledige, der har kontakt til jobcentrene og efterfølgende får et job, koster det i gennemsnit 4-500.000 kr. per forløb (inkl. dem der finder et job gennem jobnet.dk).

    10. maj 2019 - 09:30

    Analysen viser, at råderummet i 2030 udgør 48 mia. kr., hvilket er mere end det demografiske træk. Råderummet er det beløb, som politikerne har frit til rådighed til højere offentlige udgifter eller lavere skat afhængig af deres politiske præferencer. Analysen tager udgangspunkt i Finansministeriets konvergensprogram.

    02. maj 2019 - 14:15

    Fra 2008 til 2017 er privathospitalernes markedsandel faldet med 50 pct., så markedsandelen i dag ligger på 1,25 pct. af al offentlig finansieret aktivitet på hospitalsområdet. Det svarer til offentlige udgifter til privathospitalerne på ca. 900 mio. kr. årligt. Faldet i markedsandelen skyldes ikke, at der er blevet færre patienter, der bliver sendt til behandling på et privathospital - tværtimod. Derimod skyldes faldet sandsynligvis, at patientsammensætning på privathospitalerne har ændret sig, så der udføres flere, men billigere behandlinger. Det er nogle af resultaterne i denne analyse, der bygger videre på denne tidligere CEPOS-analyse, der viste, at privathospitalerne de seneste 10 år har sparet det offentlige for op til 1,5 mia. kr.: https://cepos.dk/artikler/reducer-regionerne-til-administrative-enheder-og-hoest-store-besparelser

    13. mar 2019 - 11:03

    Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til den kommunale service. Tilliden til kommunen afhænger af andre forhold, især om man generelt har tillid til andre mennesker. Borgere, der har haft kontakt til den offentlige service i kommunen har lavere tillid til kommunens indsats end borgere, der ikke har været i kontakt med det offentlige. Omvendt har offentligt ansatte og modtagere af overførselsydelser en større tillid end øvrige borgere til, at kommunen hjælper dem tilstrækkeligt, hvis de har brug for det. Det er nogle af konklusionerne i denne analyse, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.

    11. feb 2019 - 09:02