Udgivet d.
10. december 2008 - 14:01
Analyse
Offentlige udgifter
Vækst
Konsekvensen af de strandede arbejdsmarkedsreformer er, at der i øjeblikket mangler finansiering for ca. 14 mia. kr. i regeringens økonomiske 2015-plan. CEPOS har beregnet, at dette kan håndteres ved, at regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,5 pct. fra de nuværende knap 1 pct. i perioden 2009-2015.
En sådan nedjustering vil forbedre holdbarheden med 0,8 pct. af BNP eller ca. 14 mia. kr. Dermed kan man sige, at der ”sættes tæring efter næring”. Den tidligere SR-regering opererede med en vækstrate på 0,5 pct. i sin plan for årene 2006-2010. En sådan vækstrate burde også være tilstrækkelig for VK-regeringen. Nedjusteringen bør også være en konsekvens af, at regeringen nu selv skønner at den i 2009 og 2010 vil bryde sit udgiftsloft på 26½ pct. af BNP. Ifølge 2015-planen skal det føre til revurdering af finanspolitikken for at få udgifterne i overensstemmelse med udgiftsloftet. Det tilsiger også en nedjustering af udgiftsvæksten.
Konsekvensen af de strandede arbejdsmarkedsreformer er, at der i øjeblikket mangler finansiering for ca. 14 mia. kr. i regeringens økonomiske 2015-plan. CEPOS har beregnet, at dette kan håndteres ved, at regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,5 pct. fra de nuværende knap 1 pct. i perioden 2009-2015.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.
