Flere ressourcer pr. elev i folkeskolen øger ikke forældretilfredsheden

Hvad betyder mest, når det kommer til forældrenes tilfredshed med landets folkeskoler?

En ny CEPOS-analyse viser, at forældre til folkeskoleelever i stigende grad vurderer skolernes kvalitet baseret på elevernes trivsel og de faglige resultater. Analysen udfordrer samtidig antagelsen om, at flere ressourcer automatisk skaber større tilfredshed.

Ifølge Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, er resultaterne en tydelig indikation af, hvad der virkelig betyder noget for forældrene.

”Forældrene sender et klart signal om, hvad der betyder mest for dem – nemlig deres børns trivsel og læring,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen viser, at skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau har en markant betydning for forældrenes tilfredshed. Derudover er elevernes trivsel en faktor, som forældrene nu tillægger større vægt end tidligere.

”Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til bare for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse. Det handler ikke kun om faglige resultater, men om at skabe skoler, hvor børnene trives og udvikler sig som hele mennesker,” siger Karsen Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen viser, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem ressourcer pr. elev og forældrenes tilfredshed. Dette står i kontrast til politiske prioriteringer, hvor fokus ofte ligger på at tilføre flere midler til folkeskolen.

”Politikernes løsning er oftest at sende flere penge, når de forsøger at forbedre folkeskolen. Det er tankevækkende, når det ikke er dét, der skaber tilfredshed hos forældrene. I stedet bør vi rette fokus mod de faktorer, der virkelig betyder noget: Bedre skoleledelse, lærernes trivsel og elevernes faglige og sociale udvikling,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

På baggrund af analysen anbefaler CEPOS et ændret fokus i skolepolitikken, hvor man ikke løser alle problemer med flere penge. Der bør i stedet sættes langt større fokus på at styrke ledelsen af skolerne, sikre trivsel blandt både elever og lærere samt prioritere faglige resultater. Forældrenes vurderinger bør inddrages som en central del af beslutningsgrundlaget, da de er de nærmeste vidner til børnenes hverdag og udvikling.

”Folkeskolen er fundamentet for børnenes liv. En skole, der løfter både trivslen og fagligheden, skaber ikke bare glade forældre – den giver også børnene de bedste forudsætninger for at opnå deres ønsker til et leve et godt og meningsfuldt liv,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

I denne analyse undersøger vi, hvad der er afgørende for, hvor tilfredse forældrene er med de lokale folkeskoler i 2023. Vi finder følgende resultater:

• Høj faglighed øger forældretilfredsheden
  Vi finder en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau (undervisningseffekt) og forældretilfredsheden
• Høj elevtrivsel øger forældretilfredsheden
  Vi finder en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem den generelle trivsel blandt eleverne på skolerneog forældretilfredsheden.
• Højere tilfredshed på skoler med socialt velstillede forældre
  Vi finder en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem forældrenes socioøkonomiske baggrund (uddannelse, indkomst, etnicitet etc.) og forældretilfredsheden
• Forældrene har fået et langt større fokus på elevernes trivsel
  I 2021 udarbejdede CEPOS (Jensen & Larsen 2021) en lignende analyse på baggrund af en tilfredshedsmåling fra 2020, hvor elevernes trivsel ikke var en signifikant forklaring på forældretilfredsheden. Forældrene har således i 2023 fået et langt større fokus på børnenes trivsel i deres vurdering af skolens kvalitet.
• Flere ressourcer pr. elev øger ikke forældretilfredsheden
  Vi finder ikke en positiv statistisk signifikant sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med folkeskolen og ressourceforbruget pr. elev. På den baggrund er det paradoksalt, at politikerne er så fokuserede på ressourceforbruget i folkeskolen, som det eksempelvis kommer til udtryk i aftalen om finansloven for 2023, jf. Børne- og Undervisningsministeriet (2023) og den politiske aftale om folkeskolen fra 2024, jf. Børne- og Undervisningsministeriet (2024).
• Anbefaling: Mindre politisk fokus på ressourcer
  Anbefalingen på baggrund af denne analyse må være, at der i skolepolitikken af hensyn til forældrene bliver fokuseret langt mindre på at øge ressourceforbruget og langt mere direkte på bedre skoleledelse, lærernes trivsel og faglighed samt elevernes trivsel og faglige resultater.