”Der er mange rapporter, debattører mv., der skitserer en risiko for, at robotter og automatisering medfører permanent lavere beskæftigelse. Vi har kigget på Danmarks Statistiks opgørelse af kapitalapparatet, dvs. robotter, it, maskiner mv. Det viser knap en tredobling siden 1966, og samtidig er beskæftigelsen steget fra 2,3 til 2,8 mio. Ud fra det kan man ikke konkludere, at øget automatisering giver lavere beskæftigelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Denne udvikling (”flere maskiner og flere i beskæftigelse”) synes ikke at bekræfte, at flere robotter og automatisering medfører permanent arbejdsløshed. Det, man frygter, er reelt det, vi har oplevet de seneste 50 år. Teknologispring kan naturligvis medføre ledighed for relativt få. F.eks. medfører udbredelsen af e-mails ledighed for postarbejdere, jf. PostNord, og rejsesøgemaskiner som Momondo har øget ledigheden for medarbejdere på rejsebureauer. Erfaringen er generelt, at de ledige finder job i andre virksomheder og brancher, og at der ikke er tale om permanent ledighed”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det øgede kapitalapparat indebærer, at lønmodtagerne kan producere mere pr. arbejdstime. Jo bedre maskiner en medarbejder arbejder med, jo mere kan vedkommende alt andet lige producere pr. time. Og jo mere, der produceres pr. time, jo mere kan man få i løn. I perioden 1966-2015 er der en meget nær sammenhæng mellem løn og produktivitet. Ca. halvdelen af produktivitetsstigningen siden 1966 skyldes øget kapitalintensitet, dvs. flere maskiner, robotter mv.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.