CEPOS logo

Flertal støtter nulvækst i det offentlige forbrug

Udgivet d.

11. marts 2010 - 15:23

Analyse

Offentlige udgifter

Vækst

En meningsmåling udført for CEPOS af Interresearch blandt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 26. februar til 3. marts viser, at et flertal synes nulvækst er en god idé (ca. 51 pct.), mens 36 pct. ikke synes det er en god idé. Ca. 13 pct. svarer ved ikke. 

“Det er positivt, men også forståeligt, at et flertal støtter nulvæksten i det offentlige forbrug. Nulvæksten er meget nænsom, da den betyder, at antallet af offentligt ansatte kan holdes konstant, ligesom lønnen blandt offentligt ansatte følger den generelle lønudvikling Samtidig er nulvæksten logisk i lyset af den betydelige ubalance på de offentlige finanser, og fordi det offentlige forbrug nu ligger på danmarks-historiens højeste niveau. I forhold til den hidtidige 2015-plan vil den reale nulvækst give en budgetforbedring på ca. 14 mia. kr. i årene 2011-2013,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Selvom der er nulvækst i det offentlige forbrug vil der være mulighed for at øge den offentlige service. Det kan ske ved at øge effektiviteten i det offentlige. Øget effektivitet kan nås ved f.eks. at udlicitere flere opgaver til private virksomheder. Ved at øge udliciteringsgraden i kommunerne fra ca. 25 til 70 pct. kan der hentes en effektivitetsgevinst på 15 mia. kr. Herudover kan der f.eks. høstes stordriftsfordele ved kommunalreformen, ligesom man kan nedbringe sygefraværet i kommuner, der har meget højt sygefravær. Endelig er der mulighed for at nedprioritere opgaver, der ikke er væsentlige for den borgernære velfærd, herunder kommunale kommunikationsafdelinger mv.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

En meningsmåling udført for CEPOS af Interresearch blandt 1.041 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 26. februar til 3. marts viser, at et flertal synes nulvækst er en god idé (ca. 51 pct.), mens 36 pct. ikke synes det er en god idé. Ca. 13 pct. svarer ved ikke.

Relateret artikel

Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd

18. november 2025

Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.

Relateret artikel

Kommunerne kan frigøre 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration

12. november 2025

Kommunerne kan spare 5,1-7,4 mia. kr. årligt på ledelse og administration ved at matche de bedste kommuner, svarende til 850-1.250 kr. pr. indbygger.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed