Sammenfatning
I dette notat analyserer vi sammenhængen mellem forældrenes tilfredshed med folkeskolen og skolernes rammevilkår og faglige resultater. Vi finder, at følgende faktorer kan forklare forældrenes tilfredshed med de kommunale folkeskoler:
- Skolernes evne til at løfte elevernes faglige niveau
- Lærernes sygefravær
- Lærernes faglige kompetencer
- De øvrige elevers socioøkonomiske baggrund
Desuden viser analysen, at der er en statistisk signifikant tendens til, at forældrene er mere tilfredse med folkeskolerne i kommuner med en borgerlig borgmester.
Vi har også testet ressourceforbrugets betydning for forældretilfredsheden. Her finder vi, at der enten er ingen eller en negativ sammenhæng mellem ressourceforbrug og forældretilfredshed. Det er bemærkelsesværdigt, at der hverken på kommunalt niveau eller på skoleniveau er en positiv statistisk signifikant sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med folkeskolen og ressourceforbruget. Det kunne i den forbindelse være nærliggende at tænke, at den manglende sammenhæng skyldes, at ressourcerne har en ”indirekte” virkning på forældretilfredsheden, der fungerer ved, at flere ressourcer også giver bedre resultater, der så igen giver større tilfredshed. En sådan sammenhæng bliver dog afkræftet i denne analyse, da der heller ikke er en betydende sammenhæng mellem ressourceforbruget og de faglige resultater.
I lyset af resultaterne i denne analyse kan det forekomme paradoksalt, at politikerne er så fokuserede på ressourceforbruget i folkeskolen, som det eksempelvis kommer til udtryk i aftalen om finansloven for 2020, jf. Finansministeriet (2019). Vi opstiller i denne analyse en række mulige forklaringer på dette paradoks:
- Fejlopfattelse hos politikere og vælgere. Politikerne kan lide af den fejlopfattelse, at der er omkring en positiv sammenhæng mellem ressourceforbrug og forældretilfredshed. Selvom politikerne skulle vide, at flere penge ikke hjælper, kan det i forhold til at maksimere vælgertilslutningen alligevel være optimalt for en politiker at fokusere på ressourcetildelingen, hvis bare vælgerne lider af den fejlopfattelse, at flere penge kan give bedre resultater i folkeskolen.
- Ansvarsfraskrivelse. Politikerne sætter gennem bevillingen rammevilkårene for folkeskolerne, og alt andet lige må flere ressourcer give bedre muligheder for at opnå bedre resultater.
- Fokus på medarbejderne. Politikerne er fokuseret på ressourceforbruget i folkeskolen, fordi de det øger medarbejdernes jobtilfredshed, herunder medarbejdernes tilfredshed med politikerne.
- Rådvildhed/afmagt. Politikerne har ingen idé om, hvordan komplicerede problemer omkring udviklingen af den faglige kvalitet i folkeskolen kan løses, derfor er deres eneste mulighed at bruge flere penge.
Uanset hvad der er årsagen til det politiske fokus på ressourceforbruget i folkeskolen, må policy-anbefalingen på baggrund af denne analyse være, at der i skolepolitikken af hensyn til forældrene bliver fokuseret langt mindre på at øge ressourceforbruget og langt mere direkte på bedre skoleledelse, lærernes trivsel, lærernes faglighed og elevernes faglige resultater.
___________________________________________________________
