Fordelingspolitisk redegørelse 2020

Resumé og kommentar

Rapporten analyserer i korte kapitler udviklingen i indkomster, formuer, ulighed og incitamenter. Der er også fokus på sammenhængen mellem vækst og ulighed. Det sker ud fra egne analyser og beregninger på Danmarks Statistiks personregistre og Finansministeriets familietypemodel. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om ulighed, fordeling og incitamenter.

Nedenfor er kommentarer til et lille udpluk af kapitlerne: om 1) Den inkluderende vækst de seneste 25 år; 2) Uligheden i Danmark siden 1987 og 3) Top 1 pct.’ andel af skattebyrden/mobilitet:

1) Stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2020

”Vores analyse viser, at stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2020. Det viser vores beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Man kan sige, at væksten det seneste kvarte århundrede har været inkluderende. Det er ikke sådan, at store grupper af det danske samfund er efterladt på perronen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Pensionistpar i lejebolig uden privat pension har i dag et rådighedsbeløb, der er ca. 43 pct. større, end hvad en tilsvarende familie havde i 1994. Direktørfamilier har i dag 53 pct. mere i rådighedsbeløb end i 1994, mens stigningen for en enlig dagpengemodtager i dag er på 12 pct. Et LO-par med 2 børn i lejebolig har oplevet et løft i rådighedsbeløbet på ca. 35 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Der er tre grupper i samfundet, der i dag har et mindre rådighedsbeløb end i 1994. I alle tre tilfælde skyldes det, at politikerne har valgt at sænke ydelserne. Det drejer sig om unge under 30 år på kontanthjælp. De har haft et fald i deres rådighedsbeløb på 26 pct., primært fordi Thorning-regeringens kontanthjælpsreform reducerede kontanthjælpen for unge under 30 år. Dagpengemodtagere under 25 år har en indkomst i dag, som er 56 pct. lavere end i 1994, primært fordi Nyrup sænkede dagpengene for de unge under 25 år. Betragtes nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse, har der været et fald i rådighedsbeløbet for såvel en familie som en enlig på 13 hhv. 42 pct. fra 1994 til 2020 pga. Løkkes integrationsydelse,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

2) Uligheden i Danmark siden 1987 og internationale sammenligninger

”Uligheden er vokset fra 22,5 pct. i 1987 til 28,7 pct. i 2018 målt ved Gini-koefficienten. Frem mod midten af 90’erne er uligheden omtrent uændret, men herefter stiger den stort set hver eneste år indtil finanskrisen. Uligheden er steget under alle statsministrene Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning. Mette Frederiksens første finanslov øgede også uligheden,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Uligheden i Danmark er den 5. laveste i en international sammenligning af 36 OECD-lande. Uligheden er mindre i Danmark end i Sverige. Selv med en afskaffelse af topskatten vil Danmark fortsat være mere lige end Sverige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Andelen af borgere, der har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten, er den 3. laveste i OECD. Det understreger også, at Danmark er et land med en meget lige indkomstfordeling. Danmark har desuden den 2. laveste andel af børn i lavindkomstgruppen (under 50 pct. af medianindkomsten),” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Uligheden er lav i et længere historisk perspektiv. Uligheden faldt markant fra 1940 til 1980. Siden midten af 90’erne har der været en moderat stigning i uligheden. Top 1 pct.’s indkomstandel blev mere end halveret fra ca. 14 pct. af de samlede indkomster i 1940 til 5½ pct. i 1980. Herefter er top 1 pct.’s indkomstandel vokset til 8,7 pct. i 2015. Dvs. at top 1 pct.’s indkomstandel i 2015 er omkring 2/3 af niveauet i 1940,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

3) Top 1 pct. bærer en stigende del af skattebyrden, og der er stor mobilitet ud af gruppen

”Siden 1994 er de 1 pct. rigeste danskeres andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger steget fra 6,5 pct. til 9,3 pct. i 2018. En person i top 1 pct. betaler i gennemsnit 1,6 mio. kr. i skatter og afgifter, svarende til finansieringen af knap tre offentligt ansatte. For at være i top 1 pct. kræves en bruttoindkomst på knap 1,5 mio. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Der er en stor mobilitet ud af top 1 pct. Det er ikke en stationær gruppe. Ca. 30 pct. af top 1 pct. har forladt gruppen efter 1 år, og efter 3 år er 50 pct. ude af top 1 pct.  Man kan desuden ikke sige, at top 1 pct. går i arv. Det er kun 7½ pct. af børn af forældre i top 1 pct., der selv lander i top 1 pct. Omkring 1/3 ender i den nederste halvdel af indkomstfordelingen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent analysen her