Fordelingspolitisk redegørelse 2021

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

CEPOS udgiver i dag sin årlige publikation Ulighed, Indkomster og Incitamenter (vedlagt). Den konkluderer blandt andet, at:

  1. Stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2021.
  2. Uligheden er vokset fra 22,5 pct. i 1987 til 29,2 pct. i 2019 målt ved Gini-koefficienten, men uligheden i Danmark er den 7. laveste i en international sammenligning af 36 OECD-lande.
  3. Siden 1994 er de 1 pct. rigeste danskeres andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger steget fra 6,4 pct. til 10,0 pct. i 2019 (det højeste niveau i 25 år).

For yderligere kommentarer kan cheføkonom Mads Lundby Hansen kontaktes på mobil: 21 23 79 52.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Fordelingspolitisk Redegørelse 2021 analyserer i korte kapitler udviklingen i indkomster, formuer, ulighed og incitamenter. Der er også fokus på sammenhængen mellem vækst og ulighed. Det sker ud fra egne analyser og beregninger på Danmarks Statistiks personregistre og Finansministeriets familietypemodel. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om ulighed, fordeling og incitamenter.

Nedenfor er kommentarer til et lille udpluk af kapitlerne: om 1) Den inkluderende vækst de seneste 25 år; 2) Top 1 pct. bærer en stigende del af skattebyrden, og der er stor mobilitet ud af gruppen og 3) Uligheden i Danmark siden 1987 og internationale sammenligninger.

1) Stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2021

”Vores analyse viser, at stort set alle grupper i det danske samfund har haft stigende rådighedsbeløb fra 1994 og frem til 2021. Det viser vores beregninger på Finansministeriets familietypemodel. Man kan sige, at væksten det seneste kvarte århundrede har været inkluderende. Det er ikke sådan, at store grupper af det danske samfund er efterladt på perronen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Et pensionistpar i lejebolig uden privat pension har i dag et rådighedsbeløb, der er ca. 46 pct. større, end hvad en tilsvarende familie havde i 1994. Direktørfamilier har i dag 56 pct. mere i rådighedsbeløb end i 1994, mens stigningen for en enlig dagpengemodtager er på 13 pct. Et arbejder-par med 2 børn i lejebolig har oplevet et løft i rådighedsbeløbet på ca. 37 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Der er tre grupper i samfundet, der i dag har et mindre rådighedsbeløb end i 1994. I alle tre tilfælde skyldes det, at politikerne har valgt at sænke ydelserne. Det drejer sig for det første om unge under 30 år på kontanthjælp. De har haft et fald i deres rådighedsbeløb på 25 pct., primært fordi Thorning-regeringens kontanthjælpsreform reducerede kontanthjælpen for unge under 30 år. Den anden gruppe er dagpengemodtagere under 25 år, der har en indkomst i dag, som er 55 pct. lavere end i 1994, primært fordi Nyrup sænkede dagpengene for de unge under 25 år. Den tredje gruppe er nytilkomne udlændinge på kontanthjælp/integrationsydelse, der har oplevet et fald i rådighedsbeløbet for såvel en familie som en enlig på 11 hhv. 41 pct. fra 1994 til 2021 pga. Løkkes integrationsydelse,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

2) Top 1 pct.' andel af de samlede skattebetalinger når det højeste niveau i 25 år

”Siden 1994 er de 1 pct. rigeste danskeres andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger steget fra 6,4 pct. til 10 pct. i 2019. Det er det højeste niveau i 25 år. Det svarer til ca. 89 mia. kr., hvilket kan finansiere ca. 150.000 offentligt ansatte. En person i top 1 pct. betaler i gennemsnit 1,9 mio. kr. i skatter og afgifter, svarende til finansieringen af tre offentligt ansatte. For at være i top 1 pct. kræves en bruttoindkomst på knap 1,6 mio. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Hvis top 1 pct. havde betalt den samme andel i 2019 som i 1994, ville de have betalt 34 mia. kr. mindre i skat, svarende til finansieringen af ca. 57.000 offentligt ansatte. Stigningen skyldes højere indkomst blandt de øverste indkomstgrupper, hvilket altså kommer hele samfundet til gode bl.a. via øgede skatteindtægter.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Der er en stor mobilitet ud af top 1 pct. Det er ikke en stationær gruppe. Ca. 30 pct. af top 1 pct. har forladt gruppen efter 1 år, og efter 3 år er ca. 50 pct. ude af top 1 pct.  Man kan desuden ikke sige, at top 1 pct. går i arv. Det er kun 7½ pct. af børn af forældre i top 1 pct., der selv lander i top 1 pct. Omkring 1/3 ender i den nederste halvdel af indkomstfordelingen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

3) Uligheden i Danmark siden 1987 og internationale sammenligninger

”Uligheden er vokset fra 22,5 pct. i 1987 til 29,2 pct. i 2019 målt ved Gini-koefficienten. Frem mod midten af 90’erne er uligheden omtrent uændret, men herefter stiger den stort set hver eneste år indtil finanskrisen. Uligheden er steget under alle statsministrene Nyrup, Fogh, Løkke og Thorning. Mette Frederiksens første finanslov øgede også uligheden og hendes politik har samlet set øget uligheden” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Uligheden i Danmark er den 7. laveste i en international sammenligning af 36 OECD-lande. Uligheden er mindre i Danmark end i Sverige. Selv med en afskaffelse af topskatten vil Danmark fortsat være mere lige end Sverige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Andelen af borgere, der har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten, er den 3. laveste i OECD. Det understreger også, at Danmark er et land med en meget lige indkomstfordeling. Danmark har desuden den 2. laveste andel af børn i lavindkomstgruppen (under 50 pct. af medianindkomsten),” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Uligheden er lav i et længere historisk perspektiv. Uligheden faldt markant fra 1940 til 1980. Siden midten af 90’erne har der været en moderat stigning i uligheden. Top 1 pct.’s indkomstandel blev mere end halveret fra ca. 14 pct. af de samlede indkomster i 1940 til 5½ pct. i 1980. Herefter er top 1 pct.’s indkomstandel vokset til 8,7 pct. i 2015. Dvs. at top 1 pct.’s indkomstandel i 2015 er omkring 2/3 af niveauet i 1940,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,8 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 1,8 MB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk