Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget

Regeringens økonomiske plan vil samlet set øge ligheden en smule i Danmark. Det viser nye beregninger fra CEPOS, der har undersøgt fordelingsvirkningerne af de skatte- og afgiftsændringer, som indgår i regeringsgrundlaget.

“Regeringsgrundlaget øger ligheden marginalt. Samtidig er der tale om en økonomisk plan, hvor hensynet til uændret lighed vejer tungere end hensynet til vækst og beskæftigelse,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Beregningerne viser, at de største procentvise indkomstfremgange findes blandt de laveste indkomstgrupper. Samtidig betyder afskaffelsen af mellemskatten op til topskattegrænsen, at gevinsten i de højeste indkomstdeciler er lidt større end i den brede middelgruppe. Effekterne er dog generelt beskedne.

Ifølge CEPOS afspejler regeringens plan en klar prioritering af lighed frem for vækst og beskæftigelse.

”Det er meget tydeligt, at regeringen prioriterer uændret lighed over vækst og beskæftigelse. Bortset fra den højere mellemskattegrænse og den nedsatte fødevaremoms indeholder planen ikke skattelettelser, som har nævneværdig effekt på arbejdsudbuddet. Tilmed vil forslag som tidlig pension og muligheden for at genindføre store bededag trække i den modsatte retning,” siger Mia Amalie Holstein.

CEPOS har beregnet, at ændringerne i skatter og afgifter i regeringsgrundlaget samlet vil øge arbejdsudbuddet med omkring 6.000 fuldtidspersoner. Samtidig har regeringen et mål om at øge arbejdsudbuddet med 15.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 og 35.000 personer frem mod 2035.

”Det er meget svært at nå regeringens reformmål samtidig med et mål om, at uligheden ikke må stige. Enten må regeringen skuffe på reformmålene, eller også må den gå på kompromis med ambitionen om øget lighed. Det er jo ikke en tilfældighed, at tidligere socialdemokratiske regeringer har accepteret højere ulighed for at skabe mere vækst og velstand,” siger Mia Amalie Holstein.