Forhøjelse af aktionærskatten fra 42 til 43 pct. i regeringens vækstplan

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

”Regeringens forhøjelse af aktionærskatten fra 42 til 43 pct. er et meget skadeligt element i regeringens vækstplan. I forvejen har Danmark den højeste aktiebeskatning i OECD ifølge en opgørelse fra Ernst & Young. Skatteforhøjelsen vil skade aktiekulturen i Danmark, reducere investeringerne, og den indbringer stort set ikke noget skatteprovenu. Efter negative effekter på den økonomiske aktivitet er provenuet kun på 95 mio. kr. Det kan finansieres via 200 færre offentligt ansatte i OECDs største offentlige sektor. Eller sagt på en anden måde.  Hvis hver kommune kan reducere medarbejderstaben med godt 2 personer via naturlig afgang, så behøver man ikke øge aktionærskatten”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
 
”Det er kritisabelt, at regeringen vil øge aktiebeskatningen. Forhøjelsen vil isoleret set medføre færre investeringer og mindre velstand.  Det følger af, at højere aktionærskat reducerer afkastet efter skat af investeringer. Dermed bliver der investeret mindre i teknologi, maskiner og forskning. Det reducerer produktiviteten og velstanden. Regeringen bør derfor droppe forhøjelsen af aktieskatten i vækstplanen, da vi grundlæggende har brug for lavere kapitalskatter, der er blandt de højeste i OECD. ”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
 
”Provenumæssigt giver skatteforhøjelsen næsten ingen penge i statskassen. Ifølge Finansministeriets beregninger udgør provenuet fra den øgede aktionærskat 230 mio. kr. svarende til 0,03 pct. af de samlede offentlige skatteindtægter på 905 mia. kr. Når der tages højde for den negative effekt på den økonomiske velstand udgør provenuet blot 95 mio.kr. Det er et meget lille provenu, der ikke står mål de negative effekter på velstanden af højere aktionærskat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
 
”Regeringens begrundelse for skatteforhøjelsen er, at den ikke ønsker, at den sammensatte selskabsskat og aktionærskat bliver væsentligt lavere end top-marginalskatten på 55,6 pct. I dag udgør den sammensatte selskabsskat og aktionærskat 56,5 pct. Sænkes selskabsskatten med 3 pct.point uden, at aktionærskatten sættes op, reduceres den samlede kapitalskat til 54,8 pct., hvilket vil være 0,8 pct.point lavere end top-marginalskatten.  Man må imidlertid konstatere, at man historisk har kunnet leve med en lille forskel på godt 3 pct.point mellem den samlede kapitalbeskatning og marginalskatten på arbejde. Fra 1994 til 2009 var der således en skatteforskel på 3,4 pct.point i gennemsnit. Dvs. under Nyrup-regeringen og en stor del af VK-regeringen kunne man leve med en forskel på over 3 pct.point. Derfor bør man også fremadrettet kunne leve med en forskel på 0,8 pct. point. Det er et væsentlig problem, at de samlede kapitalskatter herhjemme er så høje. Det reducerer investeringer og velstand. Den lille skatteforskel mellem kapitalskatter og løn-marginalskat er et mindre problem end de negative velstandseffekter af høje kapitalskatter. Derfor bør man undlade at øge aktionærskatten fra 42 til 43 pct. Hvis man vil fjerne asymmetrien bør man sænke topskatten fra 15 til 14,2 pct. Hvis man ikke vil det, bør man undlade forhøjelse af aktionærskatten og acceptere en meget lille skatteforskel”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 381,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 381,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør