Pressemeddelelse

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på danskernes formueforhold. Desuden analyseres Pikettys forslag om formueskat på danske data. I nettoformuen indregnes bl.a. aktier, obligationer, bil, pensionsopsparing og boligværdi, mens gæld er fratrukket. I  analysen kan man bl.a. se hvor store formuer danskerne har i gennemsnit, herunder ved forskellige aldre. Desuden kan man se gennemsnitsformuen i alle landets 98 kommuner. Derudover er der fokus på ulighed i formuen.     

”Formueuligheden målt ved Gini-koefficienten faldt fra 2017 til 2018 fra 68,5 pct. til 67,8 pct. Ser man på udviklingen i formueuligheden i hele den periode, hvor Danmarks Statistik har data for formuer, så falder formueuligheden i perioden 2014 til 2018. Således falder Gini-koefficienten fra 71,1 pct. i 2014 til 67,8 pct. i 2018. Top 1 pct.’s andel af den samlede formue er også faldet i 2018. Fra 2014 til 2018 er top 1 pct.’s andel af den samlede formue faldet fra 14,9 pct. til 14,3 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Der er en vis formueulighed i Danmark. Ser man på de 10 pct. rigeste, så har de en gennemsnitlig formue på 6,4 mio. kr. og for at tælle med i top 10 pct., skal man have en formue på mindst 3,3 mio. kr. De 10 pct. med lavest formue har i gennemsnit en nettogæld på ca. 280.000 kr. Det kan være erhvervsfolk, der er gået konkurs, personer der har tabt på hushandel, unge der har optaget studiegæld mv. I den meget omtalte top 1 pct. udgør den gennemsnitlige formue ca. 19,6 mio. kr. Og for at være talt med i top 1 pct. skal man runde en nettoformue på 9,4 mio. kr., ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”En del af formueuligheden skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen. Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi. 71-årige har derfor typisk en formue, som er mange gange større end en 25-årig. I en alder af 71 år topper den gennemsnitlige formue på knap 2,7 mio. kr. Det er 16 gange mere end gennemsnittet for de 25-årige. Efter de 71 år bliver der tæret på formuen. En anden grund til formueuligheden er, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”I forhold til diskussionen om formueuligheden er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 90’erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet. Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueuligheden i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Pikettys formueskat starter ved 1,3 pct. og vil ramme 2,3 millioner danskere. For de rigeste danskere udgør formueskatten 90 pct. Hvis Pikettys formueskat indføres i Danmark, skal Kjeld Kirk Kristiansen (LEGO) betale 90 pct. af sin formue i skat alene det første år, svarende til 37,3 mia. kr. Efter 6 år med Pikettys formueskat er 99,7 pct. af Kjeld Kirks formue beskattet væk. Hans formue reduceres fra 41,5 mia. kr. til 0,1 mia. kr. i løbet af 6 år. Forslaget vil konfiskere langt størstedelen af de største formuer i Danmark. Almindelige danskere vil også opleve en hård beskatning og vil i mange tilfælde bliver fattigere af at spare op. Forslaget vil medføre færre investeringer, formueflugt og markant reduktion i velstanden. Da Nyrup i 1996 fjernede formueskatten udgjorde den 1 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Resume

Formueredegørelse 2020 beskriver og analyserer udviklingen i danskernes formuer og i den globale formuefordeling. Det primære datamateriale er egne beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. Der anvendes i publikationen opgørelsesmetoder mv., som de anvendes i Finansministeriet og andre ministerier. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om formuefordeling både herhjemme og globalt samt i debatten om formueskat.

I rapporten beskrives bl.a.:

• Den gennemsnitlige størrelse af nettoformuen og dens fordeling på diverse aktiver og passiver (aktier, obligationer, boligformue, pensionsformue mv.)
• Udviklingen over tid i danskernes formue (siden 2014)
• Fordelingen af formuerne. Hvor meget ejer de allerrigeste? Hvor stor er Gini-koefficienten, aldersfordeling, geografiske forskelle mv.
• Gennemgang af Pikettys forslag til en formueskat
• Udviklingen i den globale formuefordeling

Rapportens hovedkonklusioner er:

Danskernes formuer

• En voksen person har i gennemsnit i 2018 en nettoformue på knap 1,4 mio. kr. Det dækker over gennemsnitlige aktiver (bruttoformue) på 2,0 mio. kr. og gæld på 0,6 mio. kr.
• Nettoformuen var i 2014 1,2 mio. og er således steget med 200,000 kr. (målt realt, altså renset for prisudviklingen).
• De reale aktiver (fortrinsvis helårsboligen) udgør i gennemsnit ca. 1 mio. kr., mens pensionsformuen udgør ca. 600.000 kr., og den frie finansielle formue (fx indestående på bankkonti) er på ca. 300.000 kr. Gælden på ca. 590.000 kr. er fordelt på en prioritetsgæld (primært kreditforeningsgæld) på 475.000 kr. og andre lån på 116.000 kr.
• Der er en naturlig sammenhæng mellem alder og formue. Typisk sparer man op i den erhvervsaktive alder for at kunne opretholde levestandarden, efter at man er gået på pension. Den gennemsnitlige formue topper for de 71-årige på 2,7 mio. kr. Den gennemsnitlige formue for en 20-årig udgør 83.000 kr.

Fordelingen af formuerne

• 8 pct. af danskerne har negativ nettoformue. Halvdelen af danskerne har en formue på over 693.000 kr. Det kræver en formue på 9,4 mio. kr. at være i top 1 pct. og 28,3 mio. kr. at være i top 0,1 pct.
• Top 10 pct. (de 10 pct. med de største formuer) har i alt 47 pct. af de samlede formuer, mens top 1 pct. har 14 pct. af de samlede formuer. Ser man på de 35 pct. af danskerne med lavest formue, har de samlet set 0 kr. i formue. Dvs. hvis man har 1 kr. i formue, har man en større formue end de 35 pct. med mindst formue.
• Ser man på de 100 rigestes formue, udgør den i alt 1,4 pct. af danskernes samlede formue.
• Målt på Gini-koefficienten er formueuligheden faldet med 3,2 pct. point fra 2014 til 2018. I overensstemmelse hermed er de rigestes formueandel også reduceret siden 2014. Top 10 pct.’s andel er reduceret med 2,1 pct. point, mens top 1 pct.’s andel er faldet med 0,6 pct. point. Ser man helt i toppen (top 0,1 pct.), har der også været en reduktion på godt 0,1 pct. point (fra 5,5 pct. til 5,3 pct.).
• I de mest velhavende kommuner nord for København (Gentofte, Rudersdal og Hørsholm) er den gennemsnitlige nettoformue 3-4 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Brøndby, hvor de gennemsnitlige formuer ligger på omkring 1 mio. kr. pr. voksen.

Pikettys forslag til en formueskat

• Den franske økonom Thomas Piketty har i bogen ”Kapital og ideologi” foreslået at indføre en ny formueskat. Pikettys forslag indebærer en gennemsnitlig beskatning af den samlede formue i Danmark på årligt 2,9 pct.
• Pikettys formueskat starter ved 1,3 pct. for formuer større end 650.000 kr. (inkl. bolig og pensionsformue), svarende til halvdelen af gennemsnitsformuen. Derefter stiger den gradvist op til hele 90 pct. for personer med de største formuer.
• Med Pikettys forslag skal 2,3 mio. danskere betale formueskat, og en gennemsnitsdansker skal årligt betale 8.500 kr. i formueskat. Hvis man har en formue på 2 mio. kr., stiger skatteregningen til 17.600 kr. årligt, mens en person med en formue på 5 mio. kr. skal betale hele 89.400 kr. i formueskat.
• De 1,3 pct. i formueskat for personer med relativt små formuer er IKKE en skat på afkastet, men på formuen. Hvis renteafkastet efter inflation er på 2,7 pct. årligt (standardantagelse i Finansministeriet), så svarer en formueskat på 1,3 pct. til en marginal afkastbeskatning på ca. 50 pct. (1,3/2,7=48 pct.). Formueskatten spiser således omkring halvdelen af det marginale afkast for personer med formuer som er lidt større end 650.000 kr.
• Derudover skal man betale rente- og aktieskat (på op til 42 pct. af afkastet) af formuen. Inkluderes rente- og aktieskat, kan personer med formuer over 650.000 kr. få en marginal afkastbeskatning på over 100 pct. med Pikettys forslag. Når formuen runder 2,6 mio. kr., så er formueskatten på 2,7 pct. Dermed bliver mange danskere fattigere af at spare op.
• CEPOS har beregnet konsekvenserne af Pikettys formueskat for 5 af de rigeste danskere (iflg. Forbes liste over dollar-milliardærer). De vil alle få konfiskeret stort set hele deres formue i løbet af 6 år. Således vil f.eks. LEGO-familiens Kjeld Kirk Kristiansens formue falde fra 41,5 mia. kr. til 0,1 mia. kr. i løbet af 6 år. Formueskatten har i løbet af denne korte årrække taget 99,7 pct. af formuen.
• En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt ud af Danmark. Man må forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Forslaget vil også virke stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de skal yde en meget stor indsats og løbe en meget stor risiko for at finde på nye ideer og omsætte dem til varer og tjenester, hvis stort set hele formuen alligevel bliver beskattet væk. Hvis skatten indføres på EU-plan, så vil det medføre kapitalflugt ud af EU. Forslaget vil have en markant negativ effekt på investeringer i ny teknologi, maskiner mv. Det vil markant sænke produktivitet og velstand.

Pæn mobilitet i formuer

• Umiddelbart ville man forvente, at der er mindre mobilitet i formuefordelingen end i indkomstfordelingen, fordi formue typisk opbygges og forbruges langsomt over tid, mens indkomster kan ændre sig pludseligt ved fx ledighed. Det er også tilfældet. Der er dog alligevel en pæn mobilitet når man måler på formuerne.
• Ser man på de personer, der var i top 1 pct. i 2014, er hver 5. ude efter 2 år (2016). Efter 4 år (2018) er 3 ud af 10 ude af top 1 pct.

Mange danskere har stor likvid formue

• Rigtig mange danskere har en likvid opsparing, som kan fungere som en slags buffer i perioder med uventet indkomstnedgang, fx ledighed. Det kan blive aktuelt at trække på under den nuværende Corona-krise. Ser man alene på danskernes indestående på bankkonti, har de 4,6 mio. danskere over 18 år i gennemsnit 167.000 kr. stående. Heraf har 1,6 mio. danskere over 100.000 kr., mens 800.000 danskere har over 250.000 kr.

Danmark har ikke høj formueulighed, når man medregner arbejdsmarkedspensioner

• Danmark ligger nr. 13 ud af de 23 lande, som OECD har data for, når det gælder ulighed i formuer inkl. arbejdsmarkedspensioner. Dermed har Danmark en formueulighed i den laveste halvdel.
• I en anden OECD-opgørelse fremstår Danmark med en relativ høj formueulighed. Denne opgørelse medregner imidlertid ikke formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen 200 pct. af BNP i 2018 ifølge OECD. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Sådanne opgørelser er derfor misvisende.

Global formueulighed

• Den globale formueulighed er reduceret gennem de seneste 20 år. Top 10 pct.’s andel af den globale formue er reduceret fra 88,5 pct. i 2000 til 81,7 pct. i 2019. Det modsvares af, at bund 90 pct.’s andel er vokset fra 11,5 pct. i 2000 til 18,3 pct. i 2019.
• Top 1 pct. på verdensplan har 45 pct. af den samlede formue i verden i 2019. Det er lavere end i år 2000, hvor deres formueandel var på 46,9 pct., men højere end i 2011 hvor de havde 41,3 pct. af den samlede formue.
• Målt ved Gini-koefficienten er formueuligheden reduceret fra 91,9 pct. i 2000 til 88,5 pct. i 2019.
• Oxfam IBIS har fremført, at verdens 2.153 dollarmilliardærer har mere formue end de 60 pct. med lavest formue i verden. Opgørelsen giver et misvisende billede af dollarmilliardærernes andel af den globale formue. Et mere retvisende billede er, at de 2.153 rigestes formue udgør 2,4 pct. af verdens samlede formue.
• Dollarmilliardærerne har mere formue end de 60 pct. med lavest formue i verden, fordi de ca. 35 pct. med lavest formue har en samlet formue på 0 kr. En del mennesker har af naturlige årsager negativ formue – f.eks. er det naturligt at stifte gæld som ung. Dvs. at en person, der har 1 dollar i formue, har mere formue end de 35 pct. med lavest formue tilsammen.
• Man skal være varsom med at sammenligne formuer (og dermed formueulighed) på personniveau, for det siger ikke nødvendigvis noget om levestandarden. Et tænkt eksempel kan illustrere denne pointe: En person, der hvert år tjener 1 mio. kr. og hvert år bruger dem alle, vil ikke have nogen formue. Men vedkommende vil have en høj levestandard.
• At størrelsen af formuen ikke nødvendigvis siger noget om levestandarden kommer også til udtryk, når man ser på, hvor bund 10 pct. i den globale formuefordeling kommer fra. Bund 10 pct. udgøres bl.a. af 9,5 pct. fra Europa og 7,4 pct. fra Nordamerika (USA og Canada), mens der ikke indgår nogen fra Kina, på trods af at levestandarden er langt højere i Europa, USA og Canada end i Kina.

Læs hele formueredegørelsen som PDF her.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)