Hent Analysen
CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på danskernes formueforhold. Desuden analyseres Pikettys forslag om formueskat på danske data.
Udgivet d.
21. december 2020 - 10:12
Analyse
Fordeling
Vækst
”Formueuligheden målt ved Gini-koefficienten faldt fra 2017 til 2018 fra 68,5 pct. til 67,8 pct. Ser man på udviklingen i formueuligheden i hele den periode, hvor Danmarks Statistik har data for formuer, så falder formueuligheden i perioden 2014 til 2018. Således falder Gini-koefficienten fra 71,1 pct. i 2014 til 67,8 pct. i 2018. Top 1 pct.’s andel af den samlede formue er også faldet i 2018. Fra 2014 til 2018 er top 1 pct.’s andel af den samlede formue faldet fra 14,9 pct. til 14,3 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Der er en vis formueulighed i Danmark. Ser man på de 10 pct. rigeste, så har de en gennemsnitlig formue på 6,4 mio. kr. og for at tælle med i top 10 pct., skal man have en formue på mindst 3,3 mio. kr. De 10 pct. med lavest formue har i gennemsnit en nettogæld på ca. 280.000 kr. Det kan være erhvervsfolk, der er gået konkurs, personer der har tabt på hushandel, unge der har optaget studiegæld mv. I den meget omtalte top 1 pct. udgør den gennemsnitlige formue ca. 19,6 mio. kr. Og for at være talt med i top 1 pct. skal man runde en nettoformue på 9,4 mio. kr., ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”En del af formueuligheden skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen. Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi. 71-årige har derfor typisk en formue, som er mange gange større end en 25-årig. I en alder af 71 år topper den gennemsnitlige formue på knap 2,7 mio. kr. Det er 16 gange mere end gennemsnittet for de 25-årige. Efter de 71 år bliver der tæret på formuen. En anden grund til formueuligheden er, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”I forhold til diskussionen om formueuligheden er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 60-årig, er ikke et problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 90’erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet. Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueuligheden i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Pikettys formueskat starter ved 1,3 pct. og vil ramme 2,3 millioner danskere. For de rigeste danskere udgør formueskatten 90 pct. Hvis Pikettys formueskat indføres i Danmark, skal Kjeld Kirk Kristiansen (LEGO) betale 90 pct. af sin formue i skat alene det første år, svarende til 37,3 mia. kr. Efter 6 år med Pikettys formueskat er 99,7 pct. af Kjeld Kirks formue beskattet væk. Hans formue reduceres fra 41,5 mia. kr. til 0,1 mia. kr. i løbet af 6 år. Forslaget vil konfiskere langt størstedelen af de største formuer i Danmark. Almindelige danskere vil også opleve en hård beskatning og vil i mange tilfælde bliver fattigere af at spare op. Forslaget vil medføre færre investeringer, formueflugt og markant reduktion i velstanden. Da Nyrup i 1996 fjernede formueskatten udgjorde den 1 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Formueredegørelse 2020 beskriver og analyserer udviklingen i danskernes formuer og i den globale formuefordeling. Det primære datamateriale er egne beregninger på Danmarks Statistiks personregistre. Der anvendes i publikationen opgørelsesmetoder mv., som de anvendes i Finansministeriet og andre ministerier. Publikationen kan bl.a. anvendes som opslagsværk i debatten om formuefordeling både herhjemme og globalt samt i debatten om formueskat.
I rapporten beskrives bl.a.:
Rapportens hovedkonklusioner er:
Danskernes formuer
Fordelingen af formuerne
Pikettys forslag til en formueskat
Pæn mobilitet i formuer
Mange danskere har stor likvid formue
Danmark har ikke høj formueulighed, når man medregner arbejdsmarkedspensioner
Global formueulighed
Læs hele formueredegørelsen som PDF her.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på danskernes formueforhold. Desuden analyseres Pikettys forslag om formueskat på danske data.
De fleste grupper i samfundet har en mærkbart større disponibel indkomst i 2024 sammenlignet med tilsvarende grupper i 2000.
Det virker som om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ville ønske, at forskellene på pensionsperioden i forskellige faggrupper er større, end de egentligt er.