CEPOS offentliggør i dag et notat om, hvordan forskellige skatteinstrumenter påvirker arbejdsudbuddet. I notatet fokuseres på, hvordan man via skatteændringer kan nå målsætningen i regeringsgrundlaget om at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 3 mia. kr. Notatet baserer sig på svar fra Skatteministeriet til Folketinget.
”Det fremgår, at ændringer i topskatten har betydelig større effekt på arbejdsudbuddet og velstanden end ændringer i beskæftigelsesfradraget. Det er interessant, når det sammenholdes med den nuværende debat om kontanthjælpsmodtageres manglende økonomiske gevinst ved at arbejde. Det fremføres ofte, at et øget beskæftigelsesfradrag skal håndtere incitamentsproblemerne for kontanthjælpsmodtagerne. Problemet er her, at beskæftigelsesfradraget er relativt ineffektivt til at øge arbejdsudbuddet. Skal beskæftigelsen øges med 7.000 personer gennem øget beskæftigelsesfradrag, kræver det en skattelettelse på 10,4 mia.kr. Hvis beskæftigelsesfremgangen på 7.000 personer opnås gennem lavere toskattesats eller en forhøjelse af topskattegrænsen, så kræves der kun en skattelettelse på 7,5 hhv. 5,7 mia.kr. Fordi man får mere arbejdsudbud for pengene ved at lette i topskatten frem for at øge beskæftigelsesfradraget”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
”Ved den kommende skattereform bør man derfor koncentrere lettelsen om det instrument, der giver mest arbejdsudbud og velstand for pengene. Og her må man konstatere, at lavere topskatten er mere effektivt end alle andre skatteinstrumenter. Incitamentsproblemerne for kontanthjælpsmodtagerne skal selvfølgelig også håndteres. Men det bør ske i en kontanthjælpsreform, hvor man f.eks. indfører et ”gyldent princip” om, at der altid som minimum skal være en gevinst ved et lavtlønnet ufaglært job på 2.000 kr. Det bør opnås gennem lavere kontanthjælp og ikke øget beskæftigelsesfradrag”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
”Beregningerne viser også, at lavere topskat er mest effektiv til at give et merprovenu på 3 mia. kr. Dvs. budgetforbedringen på de offentlige finanser af at der bliver arbejdet mere. En forbedring af de offentlige finanser kræver en reform, hvor topskatten lettes med 10 mia.kr. Det svarer til at topskatten sænkes fra 15 til 5 pct. Og det indebærer, at den øverste marginalskat sænkes fra 56 til 47 pct. En forhøjelse af topskattegrænsen er lidt mindre effektiv end lavere topskattesats til at generere dynamiske effekter for 3 mia. kr. Det kræver, at man bruger 11 mia.kr. på at hæve topskattegrænsen med 250.000 kr. til ca. 659.000 kr. Det fremgår også, at beskæftigelsesfradraget er betydeligt mindre effektivt til at nå en adfærdsvirkning på 3 mia. kr. Det kræver faktisk en forøgelses af beskæftigelsesfradraget på 39 mia.kr. Det er tæt på at være urealistisk at finde finansiering til.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
Figur 2. Prisen (tabt skatteprovenu) ved forskellige skatteinstrumenter for at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer
Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fonden
Dette notat er muliggjort ved donation fra Kraks Fonden
Kraks Fonden
