Forskelsbehandling af eleverne ved karaktergivning i gymnasiet

Et velfungerende karakter- og bedømmelsessystem med høj grad af uafhængighed, retfærdighed og tillid til resultaterne er en afgørende faktor for at have en effektiv uddannelsessektor, der bidrager til at løfte elevernes faglige niveau mest muligt og derigennem på længere sigt bidrager til vækst og velstand i samfundet. Derfor er det vigtigt, at elevernes karakterer udelukkende er baseret på deres faglige niveau.

Derfor er det bekymrende, at man på landets gymnasiale uddannelser ser en tendens til, at der oftest gives højere årskarakterer, end hvad eleverne opnår til eksamen (prøvekarakter). Dette er illustreret for det almene gymnasium i 2019 i figur 1.

Der vil naturligt fra år til år kunne være tilfældige udsving i forskellene mellem årskarakter og eksamenskarakter men af figur 2 og i bilag B8 ses, at der er et problem med at nogle skoler vedvarende år efter år systematisk giver eleverne højere årskarakterer end de kan opnå ved eksamen i et langt større omfang, end det er tilfældet på andre skoler. Figur 1 og 2 viser situationen i det almene gymnasium STX, men af bilaget – figur B2-B5 – ses et tilsvarende billede for HHX og HTX.

Denne analyse viser, at tendensen til at give for høje årskarakterer bliver mere udtalt, når skolens elever har en dårligere socioøkonomisk baggrund, hvilket er bekymrende, da det således tyder på, at det ikke udelukkende er elevernes faglige niveau, der har indflydelse på deres årskarakter.  

Analysens resultater tyder således på, at bliver givet en eller anden form for social rabat i tildelingen af årskarakterer, hvor elever på skoler – hvor der generelt set går socialt dårligere stillede elever – i større omfang får en højere årskarakter, end deres faglige niveau rent faktisk tilsiger, når det bliver testet ved eksamen.  

Tilsvarende viser analysen, at der mellem de enkelte skoler er betydelige forskelle på i hvor høj grad årskarakteren afviger fra prøvekarakteren. Analysen tyder på, at der på nogle skoler er en bekymrende generel tendens til, at eleverne i større omfang end på andre skoler får højere årskarakterer, end deres faglige niveau tilsiger, når det bliver testet ved en eksamen.

Det er det samlede eksamensresultat i form af gennemsnittet af årskarakterer og prøvekarakterer, der er afgørende for, hvilke videregående uddannelser eleverne efterfølgende kan blive optaget på. Derfor er en systematisk forskelsbehandling af eleverne på tværs af skolerne problematisk af hensyn til elevernes retssikkerhed og retfærdigheden i hele optagelsessystemet ved de videregående uddannelser. Desuden vil det undergrave karakter- og optagelsessystemets evne til at sikre, at det er de bedst kvalificerede ansøgere, der bliver optaget på de videregående uddannelser, hvilket på længere sigt kan skade uddannelsessystemets bidrag til vækst og beskæftigelse.

Desuden kan karakterer, der i mindre grad er fagligt retvisende lede til ineffektiv udnyttelse af ressourcerne i uddannelsessystemet, hvor en række unge kan træffe uddannelsesvalg på baggrund af misvisende information om egne evner. Dette indebærer, at de kan komme til at spilde deres egen tid samt uddannelsessystemets – og dermed skatteborgernes – ressourcer på uddannelser, som de ikke kan gennemføre eller efterfølgende slet ikke bruger til noget konkret. I den forbindelse er det tankevækkende, at ca. 9 pct. af de unge med en gymnasial uddannelse efterfølgende starter på en erhvervsfaglig uddannelse, og 24 pct. ikke er registreret som startet på en uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet gymnasiet.

Resultaterne i denne analyse peger først og fremmest på, at der er behov for at have fokus på forskelle i årskarakter og prøvekarakter. I den forbindelse bør der gennemføres yderligere analyser på individ-niveau, der nærmere kan belyse, hvilke typer af elever der oplever store forskelle mellem årskarakter og prøvekarakter. Desuden bør det analyseres nærmere, hvorvidt forskellene mellem årskarakter og eksamenskarakter er særligt knyttet til bestemte skoler.

I lyset af resultaterne af disse analyser bør det overvejes, om bedømmelserne af elevernes standpunkt på de gymnasiale uddannelser i højere grad bør være mere prøvebaseret, og om optagelseskriterierne på de videregående uddannelser i højere grad bør være baseret på prøvekarakterer eller andre typer at test af og interview med de studerende.

Læs hele analysen i den vedhæftede PDF.