Forslag fra eks-vismænd om konstant andel af livet på folkepension koster godt 20 mia. kr.

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Resumé og kommentar

Forslaget om en alternativ pensionsmodel, hvor perioden på folkepension skal udgøre en konstant andel af livet, er stillet af de tidligere overvismænd Michael Svarer og Torben M. Andersen.

”Med eks-vismændenes model vil pensionsalderen i 2035 være 68,5 år og i 2040 vil den være 69 år. Forslaget indebærer ikke et loft over pensionsalderen, tværtimod. Fx vil pensionsalderen være 71 år i 2060. Med den nuværende levetidsindeksering af folkepensionsalderen, vil pensionsalderen vokse til 69 år i 2035 og til 70 år i 2040” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Forslaget vil forværre den finanspolitiske holdbarhed med 1 pct. af BNP eller 22 mia. kr. ifølge Det Økonomiske Råd. Det svarer til Finansministeriets seneste opgørelse af holdbarheden fra før Corona-krisen. Dog kan holdbarheden være ændret. Bl.a. som følge af de store forventede underskud på de offentlige finanser i 2020 og 2021 på i alt 200 mia. kr. Det svækker isoleret set holdbarheden med 2½ mia. kr.  Dermed er der risiko for, at eks-vismændenes forslag indebærer uholdbare offentlige finanser. I så fald skal der findes konkret finansiering,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Forslaget vil reducere beskæftigelsen med 30.000 i 2040, mens velstanden vil blive reduceret med 23 mia. kr. Beskæftigelses- og velstandstabet vil vokse over tid,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Jeg er kritisk over for eks-vismændenes forslag. Dels vil det svække velstand og beskæftigelse. Desuden kan det sætte sundheden på de offentlige finanser over styr. Her skal man huske på, at under Corona-krisen har vi i den grad nydt godt af supersunde offentlige finanser. Det har muliggjort udbetaling af de udgiftstunge hjælpepakker uden, at holdbarheden sættes over styr,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Sammenfatning

De tidligere overvismænd Michael Svarer og Torben M. Andersen har i Berlingske anbefalet, at perioden på folkepension skal udgøre en konstant andel af livet. Med de nuværende regler stiles der efter, at antallet af år på folkepension skal være fast på 14,5 år og altså dermed en faldende andel af livet, hvis den gennemsnitlige levealder stiger. Dette notat gennemgår effekterne af forslaget på både pensionsalder, offentlige finanser, beskæftigelse og velstand.

  • Med den nuværende levetidsindeksering af folkepensionsalderen, vil pensionsalderen vokse til 69 år i 2035 og til 70 år i 2040.
  • Fastholdes en konstant andel af livet på folkepension efter 2030, vil pensionsalderen i 2035 være 68,5 år og i 2040 vil den være 69 år. Forslaget indebærer ikke et loft over pensionsalderen, tværtimod. Fx vil pensionsalderen være 71 år i 2060, hvis forventningerne til udviklingen i levealderen holder stik.
  • Forslaget vil forværre den finanspolitiske holdbarhed med 1 pct. af BNP eller 22 mia. kr. ifølge Det Økonomiske Råd. Det svarer til Finansministeriets seneste opgørelse af holdbarheden.
  • Dog kan holdbarheden være ændret. Bl.a. som følge af de store forventede underskud på de offentlige finanser i 2020 og 2021 på i alt 200 mia. kr. Dermed er der risiko for, at forslaget indebærer uholdbare offentlige finanser. I så fald skal der findes konkret finansiering.
  • Allerede med de nuværende regler vil man overskride budgetlovens underskudsgrænse i en 20-årig periode fra ca. 2030-2050. Med forslaget om en konstant andel på pension vil denne udfordring kun blive forværret.

De tidligere overvismænd Michael Svarer og Torben M. Andersen har i Berlingske anbefalet en mildere stigning i pensionsalderen de kommende årtier. Forslaget går ud på, at perioden på folkepension skal udgøre en fast andel af livet. Med de nuværende regler stiles der efter at antallet af år på folkepension skal være fast på 14,5 år. Det indebærer at tiden på folkepension kommer til at udgøre en faldende andel af livet, hvis gennemsnitslevealderen som forventet vedbliver med at stige.

Dette notat gennemgår effekterne af forslaget på både pensionsalder, offentlige finanser, beskæftigelse og velstand.

Effekt på folkepensionsalder

Med den nuværende levetidsindeksering af folkepensionsalderen, vil pensionsalderen vokse til 69 år i 2035 og til 70 år i 2040.

Fastholdes en konstant andel af livet på folkepension efter 2030, vil pensionsalderen i 2035 være 68,5 år og i 2040 vil den være 69 år, dvs. lavere end med de nuværende regler, men fortsat stigende. Eftersom levetiden forventes at blive ved med at vokse i de kommende årtier, betyder det også, at pensionsalderen fortsat vil vokse på den lange bane. Fx vil pensionsalderen være 71 år i 2060 med de tidligere overvismænds forslag og givet de forventningerne til udviklingen i levealderen. Dvs. forslaget indebærer ikke et loft over pensionsalderen, tværtimod. Se appendiks 1 for en tabel over folkepensionsalderen i de to scenarier.

Effekt på offentlige finanser

Forslaget om en konstant andel af livet på folkepension vil forværre den finanspolitiske holdbarhed med 1 pct. af BNP ifølge Det Økonomiske Råd[1] Kilde: Vismandsrapporten, forår 2018  . Det svarer præcist til Finansministeriets seneste opgørelse af holdbarheden fra oktober 2019.

Dog kan holdbarheden være ændret siden dengang. Fx vil de store forventede underskud på de offentlige finanser i 2020 og 2021 på i alt ca. 200 mia. kr. [2] 160 mia. kr. i 2020 og 43 mia. kr. i 2021. Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2020, Finansministeriet  isoleret set forværre holdbarheden med 2-3 mia. kr. Dermed er der risiko for, at forslaget indebærer uholdbare offentlige finanser. I så fald skal der findes konkret finansiering.

Dertil kommer, at selv en holdbar finanspolitik ikke nødvendigvis sikrer, at budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 pct. af BNP overholdes. Allerede med den nuværende levetidsindeksering vil man overskride denne grænse i en 20-årig periode fra ca. 2030-2050. Og med forslaget om en konstant andel på pension, vil denne udfordring kun blive forværret.

Når forslaget lægger beslag på 1 pct. af BNP (godt 20 mia. kr.), indebærer det også, at man ikke kan bruge disse godt 20 mia. kr. på andre tiltag, som fx lavere skat eller øget offentligt forbrug. Fx kunne bundskatten varigt nedsættes med godt 2 point. Det ville øge levestandarden for alle danskere. Fx ville en LO-familie få en skattelettelse på ca. 12.000 kr.

Effekt på velstand og beskæftigelse

Eftersom pensionsalderen med forslaget reduceres ift. nuværende regler, indebærer det også, at forslaget vil reducere beskæftigelsen. 1 års lavere pensionsalder reducerer beskæftigelsen med ca. 30.000[3] Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål 264 af 22. marts 2018  . 1 person i beskæftigelse øger typisk BNP med ca. 0,75 mio. kr.[4] Kilde: Helhedsplanen, DK2025  

Ud fra denne regneregel og prognoserne for udviklingen i befolkningens levealder vil forslaget reducere beskæftigelsen med 30.000 i 2040, mens velstanden vil blive reduceret med 23 mia. kr. I 2050 er pensionsalderen reduceret med 2 år som følge af forslaget, hvilket betyder at forslaget reducerer beskæftigelsen med 60.000 personer, mens BNP reduceres med 45 mia. kr., jf. tabel 1.

Finansministeriet regner ikke med at alle fortsætter med at arbejde op i 70’erne

Det er er blevet fremført, at det er urealistisk, at Finansministeriet indregner, at vi arbejder til langt op i 70’erne (med de nuværende beregninger af effekterne af højere pensionsalder som følge af levetidsindekseringen). Det er en forkert udlægning af beregningerne fra Finansministeriet. Det er lagt til grund i beregningerne, at en betydelig andel trækker sig tilbage før den formelle folkepensionsalder bl.a. på førtidspension, efterløn og selvpensionering, hvor man lever af egne midler.

APPENDIKS 1

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 376,0 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 376,0 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 33 45 60 44

    jorgen@cepos.dk