Forslag til retsikkerhedsmæssige forbedringer på skatteområdet

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

I den seneste tid er der blevet sat fokus på en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger på skatteområdet. Bl.a. har personsager om udenlandsdanskeres skattebetalinger, de fejlbehæftede ejendomsvurderinger, sager mod multinationale selskaber og SKATs aktivistiske fremfærd og håndtering af en række sager betydet, at der både i medier og blandt eksperter er rejst kritik af manglende retssikkerhed for borgere og virksomheder på skatteområdet. CEPOS har derfor i en ny analyse på baggrund af de mange forskelligartede sager fremsat forslag til, hvordan retssikkerheden kan styrkes.

”Retssikkerhed har været underprioriteret alt for længe. Det har både Rigsrevisionen i forbindelse med de offentlige ejendomsvurderinger og SKATs Retssikkerhedschef dokumenteret. Også politisk har retssikkerheden på skatteområdet været nedprioriteret, hvor bl.a. VK-regeringen i 2009 afskaffede omkostningsgodtgørelse for selskaber, SRSF-regeringen forringede borgernes muligheder for at klage, og ikke én gang har man styrket retssikkerheden i takt med, at myndighederne har fået flere beføjelser. I stedet for at prioritere borgere og virksomheders retssikkerhed, har hensynet til myndighedernes administration og kontrolmuligheder vejet tungere”, siger skattejurist Henriette Kinnunen, CEPOS.

”Det er et stort problem, at retssikkerheden indenfor et så komplekst og borgernært område som skatteretten er blevet underprioriteret. Alene i 2013 blev der indført 98 nye love, bekendtgørelse og administrative forskrifter, oven i de allerede ca. 50 skattelove med mere end 1.400 bestemmelser. Hertil kom 28 nye styresignaler fra SKAT og 920 andre principielle afgørelser. Den komplekse skattelovgivning og de konstante ændringer gør det svært for både borgere og virksomheder at gennemskue om de overholder loven. Derfor er det helt afgørende, at der dels sikres et mere stabilt skatteklima, hvor lovgivningen ikke ændres efter de politiske vinde, at der sikres nogle fornuftige høringsfrister, så eksperter på området kan give deres input og korrigere ny lovgivning, og ikke mindst, at borgernes retssikkerhed styrkes”, siger Henriette Kinnunen.

”En anden udfordring er, at borgernes retssikkerhedsventil – nemlig klagesystemet – gradvist er blevet forringet. De klageorganer, hvor skatteyderne havde størst mulighed for at få medhold, er nu skåret væk, idet alt tyder på, at desto højere op i klagesystemet, man kommer, desto sværere bliver det for skatteyderne at få ret. Derfor er det i sig selv bekymrende, at Skatteministeriet de seneste år har udvist en mere ”aggressiv adfærd”, når det kommer til domstolsprøvelse. I 2013 indbragte Skatteministeriet således 26 sager for domstolene, hvilket måske ikke lyder af meget, men dækker over en udvikling, hvor Skatteministeriet anlægger langt flere sager end tidligere. Fra politisk side bør man derfor dels indføre en appelbegrænsning, så det kun er principielle sager, der indbringes for domstolene, og dels genindføre omkostningsgodtgørelse for alle, så ingen risikere at stå tilbage med et økonomisk tab, selvom de vinder en sag over SKAT”,  siger Henriette Kinnunen.

For at styrke retssikkerheden på skatteområdet anbefales således:

Lovgivningsprocessen

1. Indføres princip om mindst 4 ugers høringsfrist.
2. Øget brug af eksterne eksperter og lovkommissioner.
3. Indførelse af systematisk screening for om et lovforslag svækker retssikkerhed og vækst.

Klagestrukturen

4. Landskatteretten gøres uafhængig i forhold til Skatteministeriets andre opgaver og funktioner.
5. Åbenhed i Landsskatterettens argumentation, som det også kendes fra Generaladvokatens udtalelser i EU-domme.
6. Tilføre Byretterne skattekyndige dommere.
7. Appelbegrænsning og forbud mod at SKAT inddrager nova i en sag. Det skal forhindre SKAT i at genstarte en allerede tabt sag med nye argumenter og trække en sag i langdrag.
8. Genindføre omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde.

Skattekontrolloven

9. Indføre tidsfrister for SKATs kontrol, så de ikke kan gå ubestemt tilbage i tid.
10. Sikre skattekontrollovens forenelighed med EU’s Charter for grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En fair kontroladfærd

11. Styrke tilsynet med SKAT ved at (gen)oprette en stilling som Borgernes Skatteambassadør, som gøres uafhængig af SKATs Retssikkerhedschef. Borgernes Skatteambassadør og SKATs Retssikkerhedschef skal varetage ”retssikkerhedsscreening” af lovforslag samt vurdere, hvorvidt en sag er principiel og dermed kan indbringes for domstolene af Skatteministeriet. Begge stillinger skal være tidsbegrænsede.
12. Vedtage en offentlig kontrolinstruks, som skatteyderne kan støtte ret på. Hvis SKAT ikke lever op til egne instrukser, bør det medføre, at afgørelsen er ugyldig. Kontrol heraf foretages af SKATs Borgerambassadør.
13. Transparens og gennemsigtighed i forhold til grundlaget for SKATs kontroller. Eks. i forhold til juridiske afgørelser udarbejdet af Kammeradvokaten, samt indsigt i SKATs ledelses KPI’er.

Styrkelse af borgernes retssikkerhed på det skatteretlige område.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 548,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 548,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016