Pressemedelelse
CEPOS udsender i dag en analyse, der viser at den nye forsvarsaftale forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 4 mia. kr. Finansministeriet bekræfter analysens resultater i Berlingske i dag.
Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
“Selv om det for mange er overraskende, så forbedres den finanspolitiske holdbarhed med 4 mia. kr. som følge af den nye forsvarsaftale. Det skyldes i al sin enkelhed, at Finansministeriet indtil forrige søndag budgetterede med et offentligt underskud på ca. 0,7 pct. af BNP i 2030. I den nye forsvarsaftale budgetteres med et mindre underskud i 2030, nemlig på 0,5 pct. af BNP. Ergo forbedres de offentlige finanser med ca. 0,2 pct. af BNP eller 4 mia. kr. Resultatet bekræftes af Finansministeriet og går helt modsat den udlægning der har været i medierne den seneste uge,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Indtil den indgåede forsvarsaftale forrige søndag var der ifølge Finansministeriet en overholdbarhed på 27 mia. kr. Som følge af forsvarsaftalen øges overholdbarheden på de offentlige finanser fra 27 til 31 mia. kr. Det indebærer i princippet, at man kan lette skattetrykket eller øge udgifterne med 31 mia. kr. i morgen og i al uendelighed og så vil der indtil solen brænder ud stadig være råd til at pris- og velstandsregulere udgifter til hospitaler, skoler og resten af den offentlige sektor, ligesom der vil være råd til at lønregulere overførselsindkomster. Denne situation er der ikke mange lande i verden der er i,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Som økonom kan jeg ikke sige at forsvarsaftalen er uansvarlig. Den er fuldt ansvarlig. Den offentlige økonomi er fortsat super sund. Set fra et vækst-perspektiv havde jeg helst set forsvarsudgifterne finansieret via arbejdsmarkedsreformer for at kompensere for det private jobtab, der følger af flere ansatte i forsvaret. Og så ville jeg have reserveret underskudsfinansieringen i 2030 på 0,5 pct. af BNP til lavere skatter. Men bundlinjen er, at det var en meget fornuftig beslutning formelt at binde sig til et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030. Hvis man havde stilet efter offentlig balance i 2030 var overholdbarheden gået i 44 mia. kr. eller 1,75 pct. af BNP. Det ville være stærkt problematisk. Det ville jo indebære en markant overbeskatning af danskerne, ligesom det offentlige ville oparbejde en kæmpe formue på sigt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Selvom jeg fraråder det, er der finanspolitisk plads til en lille dæmpning i stigningen i pensionsalderen fra 2040 og frem. En sådan dæmpning fraråder jeg, fordi det vil reducere arbejdsudbuddet og svække danske virksomheder vækstmuligheder. I stedet bør man spise af overholdbarheden ved lette verdens højeste skattetryk. Det vil forøge danskernes familiebudget og øge væksten. Men der er ikke plads til en total aflysning af levetidsindeksering af pensionsalderen. Hvis man gør det får vi et holdbarhedsproblem på de offentlige finanser. Levetidsindekseringen er forudsætningen for den sunde offentlige økonomi,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resumé
Regeringen har sammen med V, K, RV og SF indgået et ”nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, som bl.a. sikrer et markant løft af forsvaret til 2 pct. af BNP, hvilket svarer til en forhøjelse af forsvarsudgifterne med 18 mia. kr. Samtidig sigtes der efter et underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030. Dette notat gennemgår effekterne på den finanspolitiske holdbarhed af aftalen.
▪ Den finanspolitiske holdbarhed forbedres med 4 mia. kr. med aftalen, på trods af at politikerne umiddelbart bruger 18 mia. kr. ekstra på øgede forsvarsudgifter
▪ Det skyldes, at Finansministeriet hidtil har budgetteret med et offentligt underskud på ca. 0,7 pct. af BNP i 2030. I den nye forsvarsaftale budgetteres med et underskud i 2030 på 0,5 pct. af BNP.
▪ Dermed forbedres de offentlige finanser med ca. 0,2 pct. af BNP eller 4 mia. kr. i 2030 og varigt.
▪ Allerede inden forsvarsaftalen var de offentlige finanser overholdbare med 27 mia. kr. (1,1 pct. af BNP) ifølge Finansministeriet. Med aftalen øges overholdbarheden til 31 mia. kr. (ca. 1,3 pct. af BNP), jf. tabellen.
▪ En overholdbarhed på 31 mia. kr. betyder, at man kan reducere skatterne eller øge de offentlige udgifter med 31 mia. kr. om året fra i morgen og i al fremtid, samtidig med at der vil være råd til at finansiere den offentlige sektor inkl. det stigende antal ældre, ligesom der vil være råd til at lønregulere overførselsindkomster. Det er derfor fuldt ud økonomisk ansvarligt at sigte mod et underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030.
