Skiftende regeringer har løbende ændret og indført energiafgifter med det formål at reducere og påvirke virksomheders og borgeres energiforbrug i en mere miljøvenlig retning. Senest blev det med Energiaftalen 2012 besluttet, at der i 2014 skulle indføres en forsyningssikkerhedsafgift på brændsel. CEPOS har derfor i et nyt notat set på effekterne af energiafgifterne og især den nye forsyningssikkerhedsafgift – også kaldet brændeafgiften.
”Partierne bag energiaftalen bør ikke gennemføre forslaget til forsyningssikkerhedsafgift, som nu har været i høring. Afgiften vil nemlig betyde en helt unødvendig ekstra regning til forbrugerne på over en halv mia. kr. Som minimum bør det derfor afvente den aftalte analyse af afgifter og tilskud på energiområdet, som er planlagt i 2014. I mellemtiden kan provenuet eventuelt skaffes gennem nedsættelse af den grønne check”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Årsagen til, at man bør undlade at gennemføre forslaget om forsyningssikkerhedsafgiften, skyldes ikke bare de mange praktiske administrative problemer, som mange har påpeget, men derimod de helt grundlæggende problemer, afgiften vil medføre i form af samfundsøkonomiske forvridninger og tab i vækst og velstand. Forslaget har desuden næsten ingen effekt på udledningen af klimagasser og vil samtidig få andelen af vedvarende energi i energiforbruget til at falde”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Afgiftens egentlige formål er at skaffe ekstra penge i statskassen for at finansiere energipolitikken. Det er imidlertid en unødvendig dyr måde for samfundet at skaffe provenuet på. Beregninger baseret på regeringens egne præmisser viser, at vil det koste over en halv mia. kr. mere for forbrugerne end, hvis man i stedet skaffede provenuet på godt 2 mia. kr. gennem indkomstskatter og dele af afgiften på VE. Det skyldes, at forsyningssikkerhedsafgiften er en meget forvridende skat med særdeles uheldige egenskaber”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS, og fortsætter:
”Forsyningssikkerhedsafgifter vil øge nogle af de dilemmaer, som præger energipolitikken. Forbrugerne og de erhverv, der ikke bruger så meget energi, betaler væsentligt mere i afgift end de mest energitunge virksomheder (de såkaldte procesvirksomheder). Den forskel øges nu væsentligt. Det skyldes et hensyn til de energitunge virksomheders konkurrenceevne, hvor de negative effekter af de høje danske afgifter på energi er meget synlige. Det er imidlertid ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at lægge så store byrder på forbrugerne, erhverv med lille energiforbrug og de energitunge virksomheder, der ikke er omfattet af lempelsen for de allermest energitunge”.
