CEPOS logo

Fortsat lavere ulighed end i Sverige ved bortfald af topskat

Udgivet d.

25. august 2014 - 17:10

Analyse

Fordeling

Skat

”Såfremt man fjerner topskatten, vil uligheden stige lidt i Danmark, svarende til, at gini-koefficienten umiddelbart stiger med 0,9 point. Vi vil bevæge os fra den 4. laveste ulighed til den 7. laveste ulighed ud af 34 OECD-lande.  Hvis det medregnes, at personer med høje indkomster vil arbejde ekstra og dermed tjene mere, når topskatten fjernes, vil vi have den 8. laveste ulighed, fordi stigningen i så fald bliver 1,4 point. Men vi vil fortsat have lavere ulighed end i Sverige og være blandt de OECD-lande med relativ lav ulighed. Nogle gange bliver det fremstillet som om, uligheden bliver dramatisk høj ved fjernelse af topskatten. Det synes jeg ikke, man kan sige, når uligheden fortsat vil være lavere end i Sverige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”En stigning i gini-koefficienten på 1,4 er mindre end den stigning, der skete under Nyrup-regeringen, hvor stigningen i gini var på 2 point. Det sætter også stigningen i ulighed i  perspektiv,”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

”Jeg anbefaler en afskaffelse af topskatten. Det vil  øge arbejdsindsatsen markant i samfundet og ud fra Finansministeriets antagelser løfte BNP med ½ pct. eller ca. 10 mia. kr. Men effekten på velstanden kan være langt større af lavere marginalskat.  Det har senest et studie af Whitta, Kreiner og Munch fundet i en undersøgelse. Stigningen i uligheden må man så acceptere. Det vigtigste er, at der skabes vækst og velstand, og vi vil i øvrigt fortsat være et land med lav ulighed,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.   

Hent Analysen

Såfremt man fjerner topskatten, vil uligheden stige lidt i Danmark, svarende til, at gini-koefficienten umiddelbart stiger med 0,9 point.

Relateret artikel

Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024

30. marts 2026

I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.

Relateret artikel

Udvikling i aktivitet og ressourceforbrug på de offentlige sygehuse

20. marts 2026

Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed