CEPOS logo

Fortsat stigning i kommunalpolitikernes brug af “ben”

Udgivet d.

10. november 2021 - 13:56

Analyse

Kommuner & regioner

Pressemeddelse

CEPOS offentliggør i dag en ny analyse (vedhæftet nedenfor) om kommunalpolitikernes brug af ”ben” skrevet af analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen.

”Omfanget af kommunale ”ben” er fortsat stigende. I 2021 blev kommunalpolitikerne aflønnet med i alt 41,4 mio. kr. i vederlag for at sidde i bestyrelser mv. i selskaber og institutioner udpeget af kommunalbestyrelserne. Det viser en optælling på grundlag af kommunernes lovpligtige oplysninger. ”Benene” omfatter ikke de faste kommunalbestyrelsesvederlag eller aflønnede poster som led i kommunernes myndighedsopgaver,” siger analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen.

 ”Antallet af ”ben” er vokset med 3 pct. siden 2015 til i alt 1.086. Det tyder på fortsatte kompetenceproblemer i ledelsen af kommunale selskaber, hvor ”benene” ifølge kommunerne selv indgår som led i de kommunale konstitueringer.

Den største modtager i 2021 får 557.032 kr. i særskilte vederlag for kommunale ”ben”.  Det anbefales, at kommunerne ikke fremtidigt ejer selskaber, men klart adskiller den politiske bestiller- og producentrolle. I det omfang, kommunalbestyrelserne udpeger medlemmer af bestyrelser mv., bør det ske på grundlag af dokumenterede kvalifikationer. Politikere bør ikke aflønnes særskilt for bestyrelsesposter, men gennem den almindelige vederlag som kommunalbestyrelsesmedlemmer,” siger Otto Brøns-Petersen.

Resumé

Omfanget af kommunale ”ben” er fortsat stigende. I 2021 blev kommunalpolitikerne aflønnet med i alt 41,4 mio. kr. i vederlag for at sidde i bestyrelser mv. i selskaber og institutioner udpeget af kommunalbesty- relserne. Det viser en optælling på grundlag af kommunernes lovpligtige oplysninger. ”Benene” omfatter ikke de faste kommunalbestyrelsesvederlag eller aflønnede poster som led i kommunernes myndighedsopgaver.

Antallet af ”ben” er vokset med 3 pct. siden 2015 til i alt 1.086. Det tyder på fortsatte kompetenceproblemer i ledelsen af kommunale selskaber, hvor ”benene” ifølge kommunerne selv indgår som led i de kommunale konstitueringer.

Den største modtager i 2021 får 557.032 kr. i særskilte vederlag for kommunale ”ben”.

Det anbefales, at kommunerne ikke fremtidigt ejer selskaber, men klart adskiller den politiske bestiller- og producentrolle. I det omfang, kommunalbestyrelserne udpeger medlemmer af bestyrelser mv., bør det ske på grundlag af dokumenterede kvalifikationer. Politikere bør ikke aflønnes særskilt for bestyrelsesposter, men gennem den almindelige vederlag som kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Kommunalpolitikerne udpeger i høj grad sig selv som lønnede medlemmer af bestyrelser i selskaber mv., som de ejer og/eller kontrollerer. En optælling baseret på de lovpligtige opgørelser på kommunernes hjemmesider viser, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne i 20211 bestrider i alt 1.086 bestyrelsesposter med samlede vederlag på 41,4 mio. kr. Bestyrelsesvederlaget kommer oveni de faste vederlag for at være medlem af kommunalbestyrelsen, udvalgsformand, borgmester osv.

Som det fremgår af tabel 1, er de samlede vederlag steget med 11 pct. (i løbende priser) siden 2015. Det dækker over en stigning på 3 pct. i antallet af bestyrelsesposter og 8 pct. i det gennemsnitlige vederlag. Væksten kommer efter en voldsom stigning på 64 pct. i de samlede vederlag fra 2007 til 2015. Væksten er således aftaget i den sidste periode, men niveauet er altså steget yderligere.

Hent Analysen

Omfanget af kommunale ”ben” er fortsat stigende. I 2021 blev kommunalpolitikerne aflønnet med i alt 41,4 mio. kr. i vederlag for at sidde i bestyrelser mv. i selskaber og institutioner udpeget af kommunalbestyrelserne.

Relateret artikel

Prisstig­ninger bør ikke føre til en ny skat på boligge­vin­ster

11. februar 2026

Boligprisstigninger har bragt idéen om avancebeskatning på boliger tilbage til overfladen. Selvom det langtfra er en ny diskussion, er avancebeskatning ikke desto mindre stadig en dårlig idé.

Relateret artikel

Arbejdspapir 91: Udlandet erobrer dagsordenen - Skatteøkonomisk oversigt 2025/2026

6. februar 2026

Bagtæppet for dansk skattepolitik er en økonomi, som klarer sig væsentligt bedre end i de fleste andre lande. Men udlandet kaster lange skygger ind over os, og samtidig er der uløste reformudfordringer, som taler for skattereformer.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed