Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest

Borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer modtager vederlag som folkevalgte. Derudover vælger kommunerne bestyrelsesmedlemmer til selskaber mv., som kommunerne ejer eller kontrollerer. Disse poster er ligeledes forbundet med et vederlag, og ofte udpeger kommunalbestyrelserne sine egne medlemmer til dem – populært kendt som kommunale ”ben”. 

Vederlagskommissionen (Vederlagskommissionen 2016) foreslog, at betalingen for at sidde i bestyrelser for denne type selskaber skulle være dækket af det almindelige vederlag til kommunalpolitikerne, og således fjerne det privatøkonomiske incitament til at blive udpeget. Det var der imidlertid ikke politisk flertal for i Folketinget, og ”benene” udgør en væsentlig indtægtskilde på i alt 45 mio.kr. – eller knap 43.000 kr. per ”ben”. Den største modtager af vederlag, Vallensbæks borgmester, modtager i alt 528.577 kr. om året fra kommunale ”ben”. Kommunalpolitikerne besætter i alt 1.050 bestyrelsesposter, heraf godt halvdelen i forsyningssektoren. 

Det væsentligste problem ved kommunale ”ben” er dog ikke størrelsen af vederlagene i sig selv, men at de kan forhindre, at kommunalbestyrelserne udpeger bestyrelsesmedlemmer i bl.a. forsyningsselskaber efter kompetence snarere end politiske og privatøkonomiske hensyn. Analyser har tidligere fundet et betydeligt effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren (Lauritzen Consult 2018), og kommunalt ejede selskaber senest i Odsherred og Frederikshavn har lidt store tab som følge af dårlige dispositioner.  

Omfanget af ”ben” har stabiliseret sig på et højt niveau, der ikke tyder på en øget professionalisering i kommunalt ejede eller kontrollerede selskaber. 

Statistikken baserer sig på en opgørelse af samtlige bestyrelsesposter besat af kommunalbestyrelsesmedlemmer foretaget af Gravergruppe. Statistikken i dette notat omfatter dog – i lighed med tidligere optællinger foretaget af CEPOS  – kun bestyrelsesposter i selskaber mv., som i princippet kunne drives privat. Den omfatter således ikke udnævnelser, som skyldes offentlige myndighedsopgaver. Det kan f.eks. være skatteankenævn eller udvalg i Kommunernes Landsforening.