Forudsigeligt nederlag for EU i skattekrigen mod Trump

Bragt i Børsen den 9. juli 2025

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Skattekrigen mellem USA og EU er tilsyneladende ovre.

Den blev udløst af EU’s minimumsskat på bl.a. udenlandske datterselskaber, hvis moderkoncern ikke betaler mindst 15 pct. i skat af det regnskabsmæssige overskud.

Det ville ramme amerikanske selskaber, hvoraf en del har datterselskaber i bl.a. Danmark.

Som modsvar indeholdt den amerikanske skattereform, The One Big Beautiful Bill, en strafskat på selskaber fra lande med minimumsskat. Det omfatter også Danmark, som for længst har omsat EU-direktivet til lov.

Men på det nyligt afholdte G7-møde fik præsident Trump europæisk tilsagn om, at USA de facto vil blive undtaget fra minimumsskatten stik mod direktivets kriterier.

Der bliver formentlig tale om, at EU-Kommissionen vil udstikke en vurdering om, at den amerikanske beskatning – trods det indlysende misforhold – er parallelt til det europæiske.

Dermed slipper bl.a. den danske skatteminister for at udskrive potentielt enorme strafskatter på amerikanske datterselskaber i Danmark – og dermed undgår vi også, at USA udskriver strafskatter på danske datterselskaber og personer i USA, samt de alvorlige konsekvenser det ville have for de gensidige incitamenter til investeringer over Atlanten.
En selvskabt skruestik

Er alt nu godt? Næppe. For løsningen på konflikten efterlader EU i en ubehagelig, selvskabt skruestik.
Egentlig var minimumsskatten tænkt som led i et kartel af lande til at opkræve mere i selskabsskat end de ellers kunne på egen hånd.

Ligesom et erhvervskartel kan tage højere priser, kan et skattekartel kræve højere skatter, hvis skatteyderne ikke kan gå andre steder hen og opnå lavere skat.

Derimod er det ikke godt at være bundet af en kartelaftale om at tage høje priser, hvis nogen uden for kartellet kan udsætte det for konkurrence.

Det kan nu blive situationen for det europæiske skattekartel, hvor USA vil kunne tilbyde mere favorable skattevilkår, men EU-landene er låst.

I en tid, hvor europæerne i forvejen kaster lange blikke mod den højere amerikanske vækst, er det mildest talt uheldigt.
Derfor bør EU helt afskaffe direktivet. Det blev gennemført med hovedet under armen og uden tilstrækkelig omtanke i EU’s hovedstæder.

Grundlæggende er selskabsskatten en dårlig skat, som primært rammer lønmodtagerne og sænker produktivitet og lønninger.

Den hæmmer de investeringer, EU’s regeringschefer sukker efter. For at gøre ondt værre kan den være hårdere ved små, perifere lande.

Derfor har et land som Danmark en særlig interesse i at undgå et selskabskattekartel.

Heldigvis sidder Danmark for bordenden i EU-rådet i det kommende halvår.

Vi bør arbejde for at fjerne direktivet helt, så EU får afmonteret det skruestik, vi ellers sidder i.