Gevinst ved job for enlige på integrationsydelse

Integrationsydelsen er en lavere ydelse end kontanthjælpen til personer, som har opholdt sig i Danmark i mindre end 9 ud af de seneste 10 år. Integrationsydelsen blev indført under Venstre-regeringen i 2015. 

Integrationsydelsen giver et mærkbart incitament for en enlig integrationsydelsesmodtager til at tage et lavtlønsjob til 138,6 kr. i timen (154,6 kr. inkl. pension). En enlig uden børn vil få en stigning i rådighedsbeløb på 7.800 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsjob, jf. figuren. Medregnes forskellen i efter-skat værdien af pensionsindbetalinger på 1.300 kr., stiger gevinsten ved at tage et job til 9.100 kr. Bemærk at de 1.300 kr. fra pension i sagens natur først er til rådighed, når man går på pension. 

Opgørelse af timeløn samt overvejelser om indregning af pension i forskelsbeløb
I beregningerne af gevinsten ved at tage et job (forskelsbeløb) skal der anvendes en løn for job-alternativet. I beregningerne er det lagt til grund, at timelønnen i 2023 er på 154,6 kr., heraf 16 kr. i pensionsindbetalinger. Dvs. timelønnen ekskl. pension er på 138,6 kr. 

Timelønnen på i alt 154,6 kr. er baseret på den aftalte mindsteløn for en ufaglært i HKs overenskomst for butiksansatte. I timelønnen er indregnet både den umiddelbare timeløn i overenskomsten, værdi af fritvalgskonto og ferietillæg samt som nævnt pensionsindbetalinger. 

Ved opgørelsen af forskelsbeløb vises forskelsbeløb for den udbetalte indkomst her og nu (dvs. hvor pensionsindbetalinger ikke indregnet). Desuden vises forskelsbeløb inkl. efter-skat værdien af pensionsindbetalinger (inkl. ATP og obligatorisk opsparing for kontanthjælp og dagpenge). 

Begge opgørelsesmetoder er relevante: 

• Disponibel indkomst her og nu (ekskl. pensionsindbetalinger): Relevant ift. at kunne betale sine regninger og få sin daglige økonomi til at hænge sammen. Dagpengekommissionen var fx fortaler for denne tilgang: ”Når der i analyserne af økonomisk tryghed generelt er set bort fra pensionsindbetalinger, skal det ses i lyset af, at de som udgangspunkt ikke har betydning for den økonomiske tryghed nu og her, selvom de i sagens natur repræsenterer en stor værdi for lønmodtageren. Udgangspunktet for analyserne i arbejdspapiret er derfor, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgang fra beskæftigelse til ledighed – og ikke som en forsikring mod tab af ”livsindkomst”.”Kilde: Dagpengekommissionen, ”Kompensationsgraden i dagpengesystemet”, oktober 2015.   
• Disponibel indkomst inkl. pensionsindbetalinger: Pensionsindbetalinger har naturligvis en værdi – det er bedre at have 10 pct. i pensionsindbetalinger end 0 pct. Derfor er det også relevant at opgøre forskelsbeløbet inkl. pensionsindbetalinger. Ulempen er, at man ikke kan betale sine regninger her og nu med pensionsindbetalinger. Der er desuden usikkerhed omkring beskatningen af pension ved udbetaling, som afhænger af personens indkomstforhold samt fremtidige skatteregler. I beregningerne er der anvendt en skatteprocent på pensionsudbetalinger på 55 pct., som Finansministeriet også anvender (de 55 pct. indeholder også effekten af modregning i folkepension).