CEPOS logo

Gevinsten ved den nedsatte registreringsafgift i 2015 er på over 2 mia. kr. årligt

Udgivet d.

21. februar 2019 - 08:58

Analyse

Skat

Transport

De årlige samfundsmæssige gevinster er på 2,26 mia. kr. som følge af, at registreringsafgiften blev sat ned i 2015. Den samfundsmæssige gevinst er dermed ca. 11 gange så stor som den manglende indtægt for statskassen, der er forbundet med at sænke afgiften.

Dette understreger, at registreringsafgiften er en meget forvridende skat, der har stor betydning for folks adfærd og forbrugsvalg. Det viser denne analyse af afgiftsnedsættelsen i 2015, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Effekten er overraskende stor i forhold til de beregninger, som normalt lægges til grund for vurderingen af de samfundsmæssige gevinster.

Analysen viser også, at afgiftsnedsættelsen især kom husholdninger i provinsen og dem med lavere indkomster til gode, da biludgifterne udgør en relativ stor andel af disse familiers disponible indkomst.
Den viser samtidig, at selv om de eksisterende bilejere umiddelbart lider et kapitaltab, fordi brugtværdien af deres bil falder, når registreringsafgiften sænkes, så er det beskedent i forhold til den langsigtede gevinst.

I beregningen af den samfundsøkonomiske gevinst er de ekstra eksterne omkostninger ved mere kørsel trukket fra.

Analysechef Otto Brøns-Petersen:

”Analysen er en yderligere understregning af, at registreringsafgiften er en af vore allermest forvridende skatter, og at afgiftsnedsættelsen har givet store samfundsøkonomiske gevinster. Der er grund til at beskatte biler svarende til deres eksterne skadevirkninger i form af støj, trængsel, forurening og ulykker. Men skatterne er meget højere end skadevirkningerne kan begrunde. Faktisk kan registreringsafgiften helt undværes ud fra et miljøperspektiv.”

Hent Analysen

De årlige samfundsmæssige gevinster er på 2,26 mia. kr. som følge af, at registreringsafgiften blev sat ned i 2015. Den samfundsmæssige gevinst er dermed ca. 11 gange så stor som den manglende indtægt for statskassen, der er forbundet med at sænke afgiften.
Dette understreger, at registreringsafgiften er en meget forvridende skat, der har stor betydning for folks adfærd og forbrugsvalg. Det viser denne analyse af afgiftsnedsættelsen i 2015, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Effekten er overraskende stor i forhold til de beregninger, som normalt lægges til grund for vurderingen af de samfundsmæssige gevinster.de. Faktisk kan registreringsafgiften helt undværes ud fra et miljøperspektiv.”

Relateret artikel

Trængsel­s­af­gifter er en god idé, men kun med omtanke

3. juni 2026

Som udgangspunkt er det en god idé at omlægge bilafgifterne til ægte trængselsafgifter, men det kræver, at teknologien kan håndtere, at afgiften varierer med tid og sted.

Relateret artikel

Den egentlige skandale er hovsapolitikken, der skulle indfri 2025-klimamålet

29. maj 2026

Klimafremskrivningen bliver kaldt en fiasko. Men skandalen er de forhastede politiske aftaler. Lektionen bør være, at klimapolitikken ikke skal styres efter tilfældige udsving i opgørelserne frem mod arbitrære mål i et givent år.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.