Gør op med kommunalpolitikernes “gode ben”

Debatten om politikernes pensions- og lønvilkår er igen blusset op, efter at Socialdemokratiet og Venstre har åbnet op for at forhandle en ny aftale for politikernes løn. Det er særligt politikernes pensionsordninger, der er til debat.

Hvis man ændrer politikernes aflønning, er der dog én ting, der kan være vigtigere end alt andet: Et opgør med politikernes vederlag fra kommunale selskaber, f.eks. fjernvarmeselskaber og vandværker – kommunalpolitikernes såkaldte “gode ben”.

En analyse fra Cepos viser, at kommunalbestyrelsesmedlemmernes vederlag fra kommunale selskaber voksede med 64 pct. fra 2007 til 2015. Det er vederlag, som ligger ud over de faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og borgmestre.

Analysen udkom kort før kommunalvalget, hvor Alternativet i København tog sig godt betalt i form af uspecificerede bestyrelsesposter for 125.000 kr. for at indgå konstitueringsaftalen.

Man kan mene, at det er et problem, at penge så åbenlyst er en del af de politiske studehandler. Men det er næppe det største problem. Cepos’ analyse viste nemlig også, at vederlagene i høj grad blev tildelt ud fra meget andet end relevante kompetencer, hvilket Alternativets betaling i form af uspecificerede bestyrelsesposter netop vidner om.

De manglende kompetencer kan være en af forklaringerne på, at bl.a. Produktivitetskommissionen har vurderet, at der er et betydeligt effektivitetspotentiale i forsyningssektoren, hvor hovedparten af de kommunale vederlag findes. Konsulenthuset McKinsey har estimeret effektiviseringspotentialet til 7,1 mia. kr. årligt. Når bestyrelsesmedlemmerne vælges i forbindelse med bl.a. politiske studehandler, får man ikke de mest relevante kompetencer ind i selskabernes bestyrelser.

Der er altså en samfundsøkonomisk gevinst ved at afhænde de kommunalt ejede selskaber, men vederlagene modarbejder denne proces. For hvis politikerne afhænder kommunens selskaber, mister de samtidig deres “gode ben”. Det er på alle måder problematisk, at politikerne på grund af vederlagene har incitament til at beholde offentlige selskaber, selv når det går imod borgernes interesser.

På forhånd havde politikerne på Christiansborg lovet at vedtage Vederlagskommissionens anbefalinger. Det skete ikke. Bl.a. blev anbefalingen om, at bestyrelseshonorarer modregnes i det almindelige vederlag for kommunalpolitikere, ikke vedtaget, da det kom til stykket. Anbefalingen ville ellers reelt have fjernet de “gode ben” og gjort bestyrelsesarbejdet til almindelige pligter.

Når der igen er åbnet for at debattere politikernes lønninger, bør man få gjort op med de “gode ben”. Og de må gerne erstattes af højere grundløn eller pension. For selv en voldsomt stor samlet lønstigning til politikere i Danmark vil være ubetydelig i forhold til tabet i de dårligt ledede kommunale virksomheder.

Debatindlæg udgivet i Børsen d. 18. november 2019.