Håndværkerfradraget er en forkert løsning på et reelt problem

Skrevet af Mia Amalie Holstein

Bragt i Berlingske den 9. september 2024

I sidste uge landede regeringens finanslovsforslag. Det var i høj grad en implementeringsfinanslov, hvor størstedelen var velkendt stof fra årets tidligere aftaler.

Et forslag, der dog trak store overskrifter, var indførslen af et nyt håndværkerfradrag med »særligt grønt fokus«.

Intentionen bag håndværkerfradraget er egentligt god. Man ønsker at omgå det høje skatte- og afgiftsniveau, der gør det urimeligt dyrt at hyre håndværkere. For eksempel skal en topskatteyder i dag tjene knap 5.000 kroner ekstra før skat for at kunne give en håndværker 1.000 kroner i lommen efter skat, ifølge en CEPOS-analyse. Af tre årsager er konstruktionen imidlertid dårlig.

For det første er håndværkerfradraget økonomisk forvridende. Den familie, som netop stod foran at klimarenovere deres hus, bliver ganske givet glade for forslaget. De vil få offentligt tilskud til deres husprojekt og spare penge. Men hvad sker der med dem, som ikke havde en klimarenovering på tegnebrættet?

Nogle vil ganske givet omlægge deres forbrug. Måske var behovet en ny bil eller en renovering af haven. Men fordi klimarenovering nu kommer med fradrag, vil de bruge pengene på det i stedet. Også selvom det ikke står højest på ønskesedlen. Politikerne skubber altså til folks forbrug, så de bruger penge på noget, som ikke var deres førstevalg.

Det kalder vi økonomer for et forvridningstab: Værdien af det fradrag, der gives fra statskassen, er altså større end værdien modtageren oplever at få, for i virkeligheden var det ikke det, han allermest ønskede sig. Håndværkerfradraget er altså ikke en effektiv måde at bruge penge på.

For det andet sætter håndværkerfradraget gang i en hel del bureaukrati. Den enkelte skatteborger skal nu bruge dyrebar tid på at indtaste regninger i årsopgørelsen, ligesom Skattestyrelsen skal kontrollere, at der ikke bliver snydt med det indberettede.

For det tredje åbner et håndværkerfradrag en ladeport for lobbyister, som vil kæmpe hårdt for lige netop at få deres branche begunstiget. Det vil uden tvivl sætte gang i bygge- og anlægsområdet, hvilket i den nuværende konjunktursituation, hvor 31 procent melder mangel på arbejdskraft, ikke er hensigtsmæssigt.

Faktisk er det aldrig hensigtsmæssigt. Men dette fradrag, der de facto er statsstøtte, vil også inden for bygge- og anlægsområdet skabe en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning.

Vi risikerer meget vel, at virksomheden med et mellemgodt produkt, men en god brancheforening, ender med et offentligt tilskud i ryggen, mens virksomheden med det gode produkt, men den dårlige brancheforening, ender uden.

Vejen til et mere velstående Danmark er at sikre, at det er de dygtigste og mest produktive virksomheder, som overlever. Ikke de virksomheder, som politikerne tilfældigvis har valgt at favorisere.

Nogle vil måske indvende, at det er et formildende træk ved håndværkerfradraget denne gang, at det er målrettet klimarenovering. Da vi alle sammen har bidraget til CO₂-forureningen, bør vi også alle kompensere klimaudsatte boligejere.

Her glemmer man dog, at de nuværende boligejere for en stor dels vedkommende allerede er kompenseret. At vi står med en klimaudfordring, er ingen nyhed. Vi har i mange år vidst, at køber man en klimaudsat bolig, så må man forvente ekstra udgifter til klimarenovering i fremtiden. Det har sat sig i lavere priser på boligmarkedet.

Den rigtige løsning er således ikke at forurene skattesystemet med fradragsordninger. Den rigtige løsning er brede skattelettelser, så folk selv kan bestemme, hvad de vil bruge deres penge på.

Og ønsker man at håndtere den generelle klimaudfordring, så gøres det bedst gennem en passende CO₂-pris, som sikrer, at CO₂-reduktionen sker, hvor det er billigst. Ikke der hvor politikerne tilfældigvis har deres bevågenhed.