CEPOS udsender i dag en analyse om aftalen om at øge forsvarsbudgettet frem mod 2033 (vedhæftet). Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan træffes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
”Der er indgået en aftale om at nå NATO-målsætningen om at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter frem mod 2033. Det svarer til 18 mia. kr. ekstra i merudgifter. Finansieringen kommer i høj grad via underskudsfinansiering. Der stiles nu efter et underskud på 0,5 pct. af BNP,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Jeg havde gerne set, at man i stedet finansierede via arbejdsmarkedsreformer eller omprioriteringer på det offentlige forbrug. Man skal tænke på, at der skal ansættes mange tusinde nye soldater og det vil dræne det private arbejdsmarked. Underskudsfinansieringen ser jeg som en second best. Men det er klart bedre end skattestigninger,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Aftalen indebærer, at råderummet nu er brugt frem mod 2033. Der er ikke plads til varige offentlige udgifter på de næste 11 finanslove. Hvis man f.eks. varigt vil øge udgifterne til sundhedsvæsenet eller lette skatter, så er der ikke råderum til det. Det vil kræve ny finansiering. Her er det positivt, at statsministeren i går nævnte, at man kan øge råderummet via nye reformer. Hun nævner ikke højere skatter,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Resumé
Der er indgået en aftale om at forsvarsudgifterne frem mod 2033 skal op på 2 pct. af BNP (svarende til en forøgelse på 18 mia. kr.) og dermed nå NATO-målsætningen.
Finansieringen kommer via træk på råderummet samtidig med at der stiles efter et underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030.
Dermed aflyses målet om offentlig balance i 2030 som det fremgår af det røde forståelsespapir.
Forsvarsaftalen tømmer det økonomiske råderum frem mod 2033.
Det umiddelbare råderum på 53 mia. kr. ”spises” op af demografisk træk på 351⁄2 mia. kr. og forsvarsudgifter på 18 mia. kr. Dermed er der intet råderum til andre udgiftsforøgelser i de 11 næste finanslove.
Råderummet kan fx udvides gennem reformer af fx SU, efterløn, kontanthjælp, dagpenge samt inflationsregulering af overførselsindkomster.
Søndag d. 6. marts indgik regeringen, V, K, Radikale og SF et nationalt kompromis, som bl.a. skal sikre et ”historisk løft af forsvaret til 2 pct. af BNP” inden udgangen af 2033. Det nationale kompromis indeholdt ikke finansiering. Derimod er man blevet enige om at revidere grænsen for underskud i budgetloven, og man vil planlægge efter underskud på 0,5 pct. af BNP fremfor det nuværende mål om balance i 2030.
Dette notat ser på, hvor meget luft der er på de offentlige finanser til at finansiere 18 mia. kr. højere forsvarsudgifter, under forudsætning af, at underskuddet ikke må overstige 0,5 pct. af BNP.
I 2033 er der umiddelbart et råderum på 53 mia. kr. ved underskud på 0,5 pct. af BNP, jf. tabel 1. Et politisk flertal ønsker at lade udgifterne til offentligt forbrug vokse med det demografiske træk. Lægges en sådan udgiftsvækst til grund, vil råderummet frem mod 2033 reduceres med 351⁄2 mia. kr., hvorefter der resterer 171⁄2 mia. kr. i såkaldt ”frit råderum”. Det er ikke helt nok til at dække de øgede forsvarsudgifter på 18 mia. kr. Derudover må det antages, at der skal være råderum til politiske ønsker til ekstra udgifter i 11 finanslove frem til 2033.
Den nye aftale udtømmer altså fuldstændigt det finanspolitiske råderum helt frem til 2033, hvis politikerne samtidig vil øge det offentlige forbrug med det demografiske træk. Ønsker politikerne at bruge penge på skattelettelser eller højere offentlige udgifter udover forsvar og demografisk træk, skal der findes finansiering.
Hvis stigningen i forsvarsudgifterne på 18 mia. kr. indfases lineært frem mod 2033, vil forsvarsudgifterne være steget med 13 mia. kr. i 2030. Det vil indebære, at der i 2030 vil være et frit råderum på i omegnen af 5 mia. kr. Dette frie råderum kan dog ikke umiddelbart anvendes på varige merudgifter eller skattelettelser, fordi der kun er tale om et midlertidigt råderum. Det skyldes at stigningen i forsvarsudgifter og demografisk træk fra 2030 til 2033 overstiger fremgangen i råderummet i samme periode med ca. 5 mia. kr.
Råderummet kan fx udvides gennem reformer af fx SU, efterløn, kontanthjælp, dagpenge samt inflationsregulering af overførselsindkomster.
