Nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at sygefraværet blandt pædagoger i en række af landets kommuner er højt. CEPOS har derfor i en ny analyse set på, hvordan sygefraværet varierer mellem kommunerne samt, hvor meget de enkelte kommuner ville kunne opnå af besparelse, hvis de arbejdede aktivt med at nedbringe sygefraværet.
”Sygefraværet blandt pædagoger på landsplan er højt. Og det er dyrt for kommunerne. Det gennemsnitlige sygefravær på tværs af kommunerne ligger således på ca. 13 dage per fuldtidspædagog om året. Hvis det var muligt for alle kommuner, der har et sygefravær, der ligger over gennemsnittet, at reducere sygefraværet til gennemsnittet for sygefraværet i de 25 kommuner med det laveste sygefravær, så ville samfundet spare ca. 360 mio. kr. årligt. Denne besparelse svarer til, at man årligt kunne ansætte knap 1000 ekstra pædagoger”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Sygefraværet blandt pædagoger svinger meget fra kommune til kommune. Nogle af de kommuner, som har et højt sygefravær blandt pædagoger, er bl.a. København, Svendborg og Gladsaxe. Hvis disse kommuner nedbragte sygefraværet til gennemsnittet for de 25 kommuner med det laveste sygefravær, så ville kommunerne årligt kunne opnå en besparelse på hhv. ca. 53,4 mio. kr., 5,6 mio. kr. og 10, 6 mio. kr. Det svarer til, at kommunerne ville kunne ansætte hhv. 146, 15 og 29 ekstra pædagoger. Der er dog også flere kommuner, som aktivt har gjort en indsats for at nedbringe sygefraværet, og derfor er nogle af de kommuner, som i dag ligger lavt med hensyn til sygefravær. Det gælder bl.a. Aabenraa, Kerteminde, Lolland og Ringkøbing-Skjern. De har alle et sygefravær, som ligger langt under gennemsnittet”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”I en række interviews med pædagoger og pædagogisk ledelse i 50 forskellige institutioner, har jeg over de sidste par år undersøgt, hvad forklaringen kan være på, at nogle kommuner har haft succes med at nedbringe sygefraværet, mens andre fortsat har et voldsomt højt sygefravær. Svaret var, at et lavt sygefravær uløseligt hænger sammen med god ledelse i institutionen. Og en god leder er en, der giver personalet medansvar, udviser fleksibilitet og ikke mindst er klar til at reagere på et højt og vedvarende sygefravær. Omvendt er institutioner med et højt sygefravær typisk kendetegnet ved en uklar ledelse, at sygefraværet er et tabu og et usundt arbejdsmiljø”, siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Et højt sygefravær er både dyrt og uhensigtsmæssigt. Ikke kun for kommunernes økonomi, men også for forældre, børn og pædagogerne selv. Det betyder nemlig, at børn og forældre oplever stor udskiftning i personalet med mange nye vikarer, som selvfølgelig skaber en vis utryghed. Der er derfor store gevinster at hente både for børn, pædagoger og kommunen, hvis man nedbringer sygefraværet. For børnene vil et lavere sygefravær betyde færre vikarer og mindre udskiftning i personalet, hvilket kan øge kvaliteten i pasningstilbuddene. For personalet kan et fokus på årsagerne til det høje sygefravær medvirke til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Og for kommunen kan det være en økonomisk gevinst at nedbringe sygefraværet.
