Draghis dagsorden kan koste Danmark dyrt
Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina. Derfor er det tiltrængt, at Mario Draghi kigger EUs konkurrenceevne efter i sømmene. Men fælles EU-gæld og mere statsstøtte løser ikke problemet.
Udgivet d.
13. juli 2017 - 12:51
ABCepos
Danskerne nærer en høj grad af tillid til hinanden. Det viser målinger fra blandt andet World Values Survey, som siden begyndelsen af 1980’erne er blevet gennemført med jævne mellemrum i en lang række lande.
Tabellen illustrerer, at den særlige danske velfærdsmodel næppe er årsagen til danskernes høje grad af tillid til hinanden.
Tabellen sammenligner graden af tillid for forskellige generationer på tværs af en række lande. Vi ved, at normer og værdier i høj grad formes i barndommen og ungdommen. Det gælder også graden af tillid. Hvis de ældre generationer var vokset op i et samfund med væsentlig ringere grad af tillid end i dagens Danmark, ville ældre generationer have noget mindre tillid end yngre. Men som det fremgår, er det ikke tilfældet. Danskere født længe før velfærdsstaten ligger nummer 1 i verden med hensyn til tillid. Generationen født efter 2. verdenskrig, men inden velfærdsstaten, har omtrent lige så høj tillid som generationen født i velfærdsstatens tidlige år (1966-80) og lidt højere tillid end generationen født efter 1980.
Det forholder sig nok snarere sådan, at en historisk høj grad af tillid har gjort det muligt at skabe en stor velfærdsstat, fordi tillid er en forudsætning for, at borgerne tør tiltro så stor en del af deres indkomst til statsmagten og dens embedsmænd.
Læs mere i bogen ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” af Martin Ågerup, hvorfra tabellen stammer.
Europa sakker bagud i forhold til USA og Kina. Derfor er det tiltrængt, at Mario Draghi kigger EUs konkurrenceevne efter i sømmene. Men fælles EU-gæld og mere statsstøtte løser ikke problemet.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.