Resumé

• Der er endnu ikke fastsat en klimapris på landbrugets udledninger fra dyrkning og dyrehold. I fastsættelsen af denne må politikerne vælge mellem enten landbrugsaftalens mængdemål eller en omkostningseffektiv ensartet CO2e-pris.
• Hvis landbrugsaftalen fastholdes, kan det ifølge notatets beregninger nås ved en pris på blot 275 kr./ton – altså kun en tredjedel af den omkostningseffektive pris på 750 kr./ton. Det skyldes, at erhvervet ifølge landbrugsaftalen skal levere et kvantitativt reduktionsmål, som kun ligger 1½ mio. ton CO2e under regeringens seneste fremskrivning af udledningerne i landbruget i 2030.
• Landbruget er underkastet en række inkonsekvente klimamål: Det nationale 70 pct.-mål, EU’s byrdefordelingskrav til Danmark og den danske ”landbrugsaftale”. Konsekvensen er derfor at midlet (CO2e-prisen) er forskellig alt efter hvilket mål man politisk sigter efter.
• Det anbefales at fastholde samme CO2e-pris som uden for landbruget (750 kr./ton CO2e) og at opgive landbrugsaftalens mængdemæssige mål, da aftalen bryder med grundlæggende princippet for omkostningseffektivitet.
• Mere generelt anbefales at rydde op i klimamålene og fokusere på EU-kravet til Danmark som følge af byrdefordelingsaftalen. Ellers øges de samfundsøkonomiske omkostninger unødigt og gør klimapolitikken mindre styrbar, når der – som netop har været tilfældet – løbende sker uundgåelige mankorevisioner.
• Såfremt der er politisk ønske om at imødegå de forventede meget store negative indkomstvirkninger af at prissætte landbrugets udledninger, anbefales det at udforme CO2e-prisen gennem et kvotesystem med et højt niveau af gratiskvoter. Det kan udformes, så det imødekommer Svarer-gruppens kritik af en kvotemodel.