Hvad er prisen på mindre ulighed?

Flere politiske partier til venstre for midten argumenterer for at uligheden skal mindskes. Men hvis ligheden øges ved at øge omfordelingen, mindsker det beskæftigelsen og velstanden. Hvad koster den øgede lighed i form af tabt beskæftigelse og velstand? 

Nedenfor er der regnet på scenarier, der reducerer uligheden målt ved  Gini-koefficienten med 1 pct. point. Man kan sige, at prisen (opgjort i beskæftigelse og velstand) for øget lighed beregnes.  

Der regnes på dels en forhøjelse af topskatten og dels en forhøjelse af indkomstoverførslerne, se figuren: 

• Højere topskat: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point, skal topskatten øges med 15 pct. point (fra 15 til 30 pct. point). Det skyldes, at topskatteydernes disponible indkomst umiddelbart reduceres med 23 mia. kr. Den øverste marginalskat vil i dette eksempel udgøre 70 pct. (omkring niveauet under Anker Jørgensen). Den højere marginalskat vil bl.a. gøre det mindre attraktivt at arbejde ekstra. Det vil indebære, at arbejdsudbuddet reduceres med ca. 15.000 personer, og at BNP reduceres med ca. 24 mia. kr.  
• Højere overførselsindkomster: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point, skal overførselsindkomsterne (fx dagpenge, kontanthjælp) øges med ca. 12 pct. Det vil reducere den strukturelle beskæftigelse med godt 14.000 personer fordi gevinsten ved at være i job reduceres. BNP vil blive reduceret med ca. 11 mia. kr. Det vil forværre de offentlige finanser, hvilket vil skulle finansieres. Hvis det sker gennem højere skat, så reduceres beskæftigelsen yderligere.