Hvad tjener en sygeplejerske?

Debatten om løn

Sygeplejerskerne strejker for at få mere i løn. Men hvad tjener en sygeplejerske egentlig? Alle tallene i denne blog stammer fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) – altså sygeplejerskernes egen fagforening, som forhandler deres løn. Se DSR’s beregner her.

En sygeplejerske ansat i regionerne tjener i gennemsnit 41.900 kr. Sygeplejersker, der har en lederstilling, er IKKE regnet med. Medregner man ledende sygeplejersker er gennemsnitslønnen 42.700 kr. Men her tager vi altså udgangspunkt i lønnen for ikke-ledende sygeplejersker.

En del sygeplejersker påpeger i disse dage – blandt andet på sociale medier- at deres grundløn ligger meget langt under 41.900 kr. Men det skyldes, at sygeplejersker har mange tillæg til grundlønnen. Den gennemsnitlige grundløn ligger på 28.200 kr., og her ser du de gennemsnitlige tillæg, og hvordan det tilsammen kommer op på de 41.900 kr.

Grundløn: 28.200 kr.
Centrale tillæg: 1.200 kr.
Lokale tillæg: 3.000 kr.
Særydelser: 4.000 kr.
Særlig feriegodtgørelse: 800 kr.
Pension: 4.700 kr.

Bruttoløn i alt: 41.900 kr.

I disse dage ser vi rigtig mange sygeplejersker lægge deres lønseddel frem for at bevise, at det ikke passer, at sygeplejersker i gennemsnit tjener så meget. Jeg gennemgår i denne video et konkret eksempel, som en meget vred sygeplejerske har sendt til mig personligt – fremlagt i helt anonymiseret form, selvfølgelig. På den vrede sygeplejerskes lønseddel var anført en samlet løn før skat på 33.760 kr. Vedkommende anførte, at der er langt fra dét beløb til den førnævnte gennemsnitsløn på 41.900 kr. Jeg har fået en række sådanne henvendelser fra sygeplejersker, der sender mig deres lønseddel og set utallige yderligere eksempler på sociale medier, hvor sygeplejersker har lagt deres lønseddel ud.

Vi tager her udgangspunkt i det konkrete eksempel fra den vrede sygeplejerske. To forhold forklarer tilsammen forskellen.

Pension

For det første skal der der oveni den udbetalte løn lægges pensionsindbetalinger. Pensionsindbetalinger er jo løn – den udbetales bare på et senere tidspunkt. Hvis sygeplejersker ikke indbetalte til deres pension, ville de blive nødt til at spare op af den udbetalte løn i stedet. Pensionen fremgik af bagsiden af førnævnte sygeplejerskes lønseddel, som jeg fik tilsendt, efter jeg havde spurgt til pension. Pensionen beløb sig for den pågældende til 4.301 kr.

Det skal lægges oveni den udbetalte løn, og så er lønnen oppe på 38.061 kr.

Anciennitet

Det er stadig under gennemsnitslønnen på 41.900 kr. Og det bringer os videre til den anden forklaring på forskellen imellem den vrede sygeplejerskes samlede løn på lønsedlen og sygeplejerskernes gennemsnitsløn: anciennitet, altså i hvor mange år har den pågældende har været sygeplejerske. Ser vi på den største gruppe af sygeplejersker, som ligger på løntrin 4-6, afhænger lønnen meget af anciennitet.

Sygeplejerskernes overenskomst giver nemlig et stort hop på 4.000 kr. i grundløn, når man har nået 8 års anciennitet. For alle ikke-ledende sygeplejersker i regionerne er bruttolønnen altså ca. 41.900 kr. i gennemsnit.

Da det er et gennemsnit, tjener nogle sygeplejersker mindre og andre mere, fx sygeplejersker med 15 års anciennitet, som i gennemsnit tjener 43.800 kr. inkl. pension.

Genetillæg – skal de regnes med?

En del af de nævnte tillæg er genetillæg for fx at arbejde på skæve tidspunkter som aften, nat og weekend. Nogle sygeplejersker argumenterer for, at disse genetillæg ikke bør regnes med. Det kan man godt argumentere for. DSR har lavet en beregning her hvor man har trukket genetillæg fra og sammenlignet med andre faggrupper.

Om genetillæg skal regnes med afhænger af, hvad man vil belyse med tallene. Her har jeg forsøgt at belyse, hvad sygeplejersker rent faktisk tjener i gennemsnit for at passe deres arbejde, herunder diverse vagter på skæve tidspunkter.

Lønnen bliver en lidt fiktiv størrelse for en personalegruppe som sygeplejersker, hvis ikke man medregner den højere løn for vagter på skæve tidspunkter, da disse er så integreret en del af arbejdet. Men overarbejde skal selvfølgelig ikke medregnes. Og lønningerne her er selvfølgelig minus betaling for eventuelt overarbejde.

Der er også nogle sygeplejersker, som i disse dage skriver på sociale medier, at en tredjedel af deres pensionsbidrag er anført som ”eget bidrag” på lønsedlen, hvorfor de mener, at denne tredjedel ikke skal tælles med i lønnen. Jeg kan følge sygeplejerskerne så langt, at det er et ganske misvisende at det udtrykkes sådan på deres lønseddel. Der er jo ikke tale om, at pengene bliver trukket på sygeplejerskernes egen konto og derefter bliver genudbetalt til dem selv (heldigvis). Ligegyldig hvordan man vender og drejer det, er det et pensionsbidrag til den enkelte sygeplejerske i sidste ende finansieret af skatteyderne. Derfor skal hele beløbet regnes med – også den tredjedel, som misvisende anføres som ”eget bidrag”.

Lønnen bør afspejle dygtighed og flid

Tjener sygeplejersker for lidt? Det har jeg personligt ikke nogen holdning til. Men man kunne godt modernisere lønsystemet. Det er meget gammeldags og ikke særlig hensigtsmæssigt at lønnen i så høj grad afhænger af, hvor længe man har været sygeplejersker og så lidt af, hvor dygtig og flittig en sygeplejerske, man er.

Måske er det i virkeligheden en vigtig del af den frustration, som yngre sygeplejersker føler, når de lægger deres lønsedler op i disse dage.

Og endelig en sidste ting: Det er altså ikke smart, at mange sygeplejersker ikke ved, hvor meget de får i løn. Måske ville de have stemt anderledes ved afstemningen om overenskomsten, hvis de vidst det. Jeg foreslår, at det fremover skal fremgå klart af lønsedlen hvad lønnen er inklusiv pension, og at pensionsbeløbet ikke skal gemmes væk på bagsiden af lønsedlen. Endvidere bør formuleringen ”eget bidrag” sløjfes.

(Bragt i Jyllands-Posten 20 juni 2021)