CEPOS logo

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Udgivet d.

25. februar 2015 - 16:53

Analyse

Klima

Ny CEPOS-analyse viser, at det vil koste danskerne 100 mia. kr. om året at blive fossilfri

CEPOS udsender i dag et nyt notat, hvori analysechef Otto Brøns-Petersen har beregnet de samfundsøkonomiske omkostninger ved at gøre Danmark uafhængig af fossilenergi i 2050. Beregningerne viser en risiko for et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året. 

”Et politisk flertal har bestemt, at Danmark skal være gøres uafhængig af fossilenergi frem mod 2050, men der er ikke blevet foretaget en officiel samfundsøkonomisk analyse af, hvad det reelt vil koste danskerne. Vores beregninger viser, at det samfundsøkonomiske tab kan blive 100 mia. kr. eller mere om året. Det er en omkostning, som politikerne mangler at prioritere”, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

“Regningen kan blive lavere, hvis der sker store teknologiske fremskridt for grøn energi. Men hvis Danmark går enegang og forsøger at drive den teknologiske udvikling, vil det blive meget dyrt. Teknologiske fremskridt for fossilenergi – som f.eks. skiffergas – vil gøre regningen større. Vi har endda ikke taget hensyn til i beregningerne, at olieprisen er faldet markant i løbet af det seneste år. Derimod er det forudsat, at energipolitikken modsat i dag indrettes omkostningseffektivt”, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Den internationale forskning, som bl.a. er offentliggjort af FNs Klimapanel, modsiger ikke, at omkostningen kan blive meget stor i Danmark ved at blive fossilfri. Tidligere danske analyser bygger på hidtil usete teknologispring, som langt hen ad vejen ville få den grønne omstilling til at komme af sig selv. 

”Man burde fra politisk side have beregnet de samfundsøkonomiske konsekvenser, før man opstillede 2050-målene. Det bør man gøre nu. Politikerne bør desuden gøre energipolitikken mere omkostningseffektiv og opgive enegang i forhold til EU. Det er meget dyrt og har ikke effekt på klimaet,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS har lavet et nyt notat, hvori analysechef Otto Brøns-Petersen har beregnet de samfundsøkonomiske omkostninger ved at gøre Danmark uafhængig af fossilenergi i 2050. Beregningerne viser en risiko for et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året.

Relateret artikel

Venstre og Enhedslisten har misforstået noget – de hverken kan eller bør styre oliepriserne

20. marts 2026

Erfaringerne fra 1970erne burde være skræmmebilledet på, hvorfor prislofter ikke hører til i en markedsøkonomi som Danmarks. Alligevel synes det opportunt for nogle politikere at ignorere de erfaringer.

Relateret artikel

Elafgiften bør sænkes permanent frem for lavere moms på fødevarer

10. marts 2026

Det er langt mere oplagt at sænke elafgiften permanent frem for at give lavere moms på fødevarer, hvis målet er at øge husholdningernes råderum.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed