Hent Analysen
Overfladisk anskuet ser størstedelen af danskerne ud til at ville bibeholde efterlønnen i dens nuværende form.
Udgivet d.
2. april 2006 - 13:37
Analyse
Beskæftigelse
Overførsler
Overfladisk anskuet ser størstedelen af danskerne ud til at ville bibeholde efterlønnen i dens nuværende form. Denne analyse udarbejdet af Professor Peter Kurrild-Klitgaard for CEPOS viser imidlertid, at mere realistiske spørgsmål og et nærmere studie af tallene giver et andet billede. Har vælgerne flere reformmuligheder at vælge imellem, er der flertal for en ændring af den eksisterende ordning, og spørger man til, hvorvidt og hvor meget vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, falder opbakningen yderligere. Kun få danskere ønsker at betale i skat, hvad efterlønsordningen rent faktisk koster: Mere end 80 pct. af danskerne er uvillige til at betale de forbundne udgifter. Skal vælgernes betalingsvilje lægges til grund, er det maksimale beløb, som et flertal af vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, ét svarende til maks. 500 kr. om året pr. skatteborger.
Overfladisk anskuet ser størstedelen af danskerne ud til at ville bibeholde efterlønnen i dens nuværende form.
ABCepos: Ledige 55-59-årige kommer næsten lige så hurtigt tilbage i beskæftigelse som 30-54-årige.
Det virker som om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ville ønske, at forskellene på pensionsperioden i forskellige faggrupper er større, end de egentligt er.