Hvis man differentierer pensionsalderen, skal blandt andre sygeplejersker og pædagoger gå sidst på pension. Det er vel ikke meningen?

Så kan man tænke:»Er det måske cheføkonomer i liberale tænketanke, der kan gå tidligere på pension? Lad mig stemme socialdemokratisk!«

Grundlæggende håber jeg ikke, at Socialdemokratiet ønsker at fastfryse pensionsalderen for alle. For det er dyrt. Fastfryses pensionsalderen på 70 år for alle, vil det koste 85 milliarder kroner årligt. Det vil gøre vores sunde offentlige finanser usunde og efterlade dansk økonomi i italienske tilstande.

Omvendt er jeg heller ikke synderligt begejstret for en differentieret pensionsalder, for den vil være tæt på meningsløs. Lad mig uddybe.

I CEPOS har vi for nylig opdateret Pensionskommissionens beregninger for restlevetiden på tilbagetrækningsordninger med de nyeste ordninger: Arne-pension og seniorpension. Analysen viser, at hvis vi – præcis som Pensionskommissionen – ser på 40-årige fra forskellige uddannelsesgrupper, så har den ufaglærte længst tid på tilbagetrækningsordninger. Dem med lang videregående uddannelse har kortest tid.

Hvis man differentierer pensionsalderen, betyder det, at de længst uddannede skal have en lavere folkepensionsalder. Dette er næppe Socialdemokratiets foretrukne model.

AE har argumenteret for, at man bør fjerne alle førtidspensionister fra opgørelsen. For nogle kan ikke arbejde grundet sygdom eller handicap. Det er omvendt nok heller ikke rimeligt helt at udelade førtidspensionister. For nogle førtidspensionister ville være berettiget til for eksempel en seniorpension, hvis førtidspensionen ikke eksisterede.

Og hvorfor skulle de trækkes ud? Ifølge tidligere overvismand og medlem af Pensionskommissionen, Hans Jørgen Whitta-Jakobsen, er en løsning således at se på de 60-åriges restlevetid på tilbagetrækningsordninger. De tal har vi derfor også beregnet.

Pointen er, at uanset hvilken alternativ opgørelsesmetode man vælger til Pensionskommissionens analyse, så viser tallene stort set det samme: Forskellige uddannelsesgrupper har omtrent lige mange år på tilbagetrækningsordninger.

Hvis man differentierer pensionsalderen, skulle dem med kort og mellemlang uddannelse, altså for eksempel sygeplejersker og pædagoger, gå sidst på pension. Dette er vel heller ikke Socialdemokratiets foretrukne løsning.

Det er således ikke særligt hensigtsmæssigt at differentiere pensionsalderen efter uddannelsesniveau. Og den konklusion kommer før, vi overhovedet har talt om det personlige ansvar, som også påvirker data. Rygning og alkohol forklarer omkring 60-70 procent af forskellen i levetid mellem uddannelsesgrupper.

På et politisk niveau synes jeg grundlæggende heller ikke, at det er fair over for de nedslidte at løse nedslidning og arbejdsmiljøproblemer i pensionssystemet. Den slags skal løses på arbejdspladsen.

»Bare der dog fandtes et system, hvor vi baseret på en lægefaglig vurdering af arbejdsevne og nedslidning giver målrettet hjælp til dem med dårligt helbred,«tænker du måske.

Her har jeg en god nyhed.

Det er stort set den model, vi har i dag med førtidspension og seniorpension. Så hvorfor tage et opgør med en model, som allerede virker?