Pressemeddelelse

Gennem hele valgkampen har manglen på hænder stået højt på den politiske dagsorden. CEPOS udgiver i dag en analyse, der viser effekten af partiernes økonomiske planer på arbejdsudbuddet. Der er kun medtaget partier, som har fremlagt en langsigtet økonomisk plan, og opgørelsen er foretaget ud fra Finansministeriets regnemetoder.

Liberal Alliance er den helt klare vinder i opgørelsen med en stigning i arbejdsudbuddet på 134.000.

”Liberal Alliance spiller på stort set alle reformstrenge: Pensionsalderen øges med ét år, dagpengeperioden forkortes fra to til ét år, efterløn og Arnepension afskaffes, mens alle overførselsindkomster mindrereguleres. Dertil kommer en markant lettelse i marginalskatten til en flad skat på 40 procent,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Nye Borgerlige kommer også højt op med en effekt på godt 75.000 i øget arbejdsudbud. Det skyldes blandt andet en markant reduktion og forenkling af indkomstskatten, hvor både arbejdsmarkedsbidrag og topskat afskaffes, hvilket giver en flad skat på 37 procent. Samtidig afskaffes efterlønnen mens overførslerne mindrereguleres.

”Når Nye Borgerlige har en mærkbart lavere effekt end Liberal Alliance, så skyldes det, at de ikke går så markant til værks på overførslerne. For eksempel ændrer de ikke på folkepensionsalder, dagpengeperiode eller Arnepension,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Det Konservative Folkeparti kommer ind på tredjepladsen med 55.000 i øget arbejdsudbud gennem blandt andet afskaffelse af efterløn, Arnepension og topskat samt mindreregulering af dagpenge.

Det er bemærkelsesværdigt, at de to største partier – Venstre og Socialdemokratiet – ligger så lavt på reformer på hhv. ca. 9.000 og 7.500. Venstres reformeffekt kommer fra deres fuldtidsfradrag, afskaffelse af sjette SU-år samt lavere dagpenge. Socialdemokratiets reformeffekt kommer fra øget beskæftigelsesfradrag samt afkortning af kandidatuddannelser på universitetet.

”Det forekommer, at Venstre og Socialdemokratiet ikke har så stor appetit på at udfordre vælgergrupper, selvom der i den offentlige debat er et stort fokus på øget arbejdskraft. De to store partier adresserer ikke rigtig udfordringen med manglen på arbejdskraft. Jeg konstaterer også, at Moderaterne og Radikale er langt mere ambitiøse end Socialdemokratiet og Venstre med hensyn til reformer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

Dette notat gennemgår effekten på arbejdsudbuddet af de politiske partiers 2030-planer. Opgørelsen er foretaget ud fra Finansministeriets regnemetoder.

• Liberal Alliances plan har den største effekt på arbejdsudbuddet med en stigning på 134.000, bl.a. gennem reformer af overførselsindkomster (pensionsalderen øges med 1 år, dagpengeperioden forkortes fra 2 til 1 år, efterløn og Arne-pension afskaffes, mens alle overførselsindkomster mindrereguleres) samt indførelse af en flad skat på 40 pct.
• Nye Borgerlige har den næsthøjeste effekt på godt 75.000 i øget arbejdsudbud. Det skyldes bl.a. en flad skat på 37 pct., afskaffelse af efterlønnen samt mindreregulering af overførsler.
• De Konservative har den 3. største reform-effekt med 55.000 i øget arbejdsudbud gennem bl.a. afskaffelse af efterløn, Arne-pension og topskat samt mindreregulering af dagpenge.
• Kristendemokraterne øger arbejdsudbuddet med 37.000 personer, gennem afskaffelse af Arne-pension og efterløn, topskattegrænse på 800.000 kr. og øget beskæftigelsesfradrag.
• Radikales reformeffekt på 23.000 skyldes primært afskaffelse af efterlønnen, ligesom forhøjelse af topskattegrænsen også øger arbejdsudbuddet.
• Venstre og Socialdemokraterne har fremlagt reformer, der øger arbejdsudbuddet med hhv. ca. 9.000 og 7.500 personer. Dermed placerer de to partier sig lavest på reformranglisten.
• Moderaterne vil øge arbejdsudbuddet med 20.000 herunder gennem en afskaffelse af topskatten og en markant SU-reform, der bl.a. mindreregulerer SU’en og delvist omlægger SU’en til lån.

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)