Den danske befolkning ønsker ikke yderligere stramninger i reglerne for familiesammenføring. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken CEPOS, som peger på, at resultatet kan være et tegn på stramningsmathed i befolkningen. I undersøgelsen, som er gennemført af Catinet i september 2009, går 44 procent af de adspurgte ind for yderligere stramninger, mens 46 procent ikke støtter en strammere indvandringspolitik.
“Resultatet er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Først og fremmest fordi undersøgelsen gør op med den generelle opfattelse af, at der i befolkningen altid vil være flertal for stramninger. Det er også interessant, at der hos de socialdemokratiske vælgere er et flertal imod flere stramninger, mens der hos regeringens vælgere stadig er opbakning til en strammere indvandringspolitik,” fortæller forskningschef Geert Laier Christensen fra CEPOS.
På længere sigt kan den manglende opbakning føre til større indvandring, og derfor anbefaler CEPOS reformer af det danske velfærdssystem, så indvandringen ikke fører til en større belastning af de offentlige kasser. Tidligere har CEPOS påvist, at en ikke-vestlig indvandrer belaster de offentlige kasser med 29.500 kroner om året over et livsforløb, og derfor er der behov for reformer af det danske velfærdssystem for at mindske belastningen af indvandringen på de offentlige kasser.
“Mange af problemerne med indvandringen ligger i det danske velfærdssystem, som tiltrækker mange på grund af vores høje sociale ydelser. En måde at mindske disse problemer på kunne være, at man generelt mindsker de offentlige ydelser eller etablerer et system, hvor indvandrere optjener ret til at få velfærdsydelser gennem ophold eller direkte indbetaling,” lyder løsningsforslaget fra forskningschef Geert Laier Christensen.
Sådanne reformer vil mindske presset fra indvandringen på de offentlige kasser, og dermed vil behov for at regulere indvandringen ikke længere være så stort.
