CEPOS offentliggør i dag et notat om indkomstaftrapning af børnechecken. I den politiske debat har det været foreslået, at man afskaffer udvalgte offentlige ydelser, herunder børnechecken, for personer med højere indkomster. I notatet tages der udgangspunkt i en model, hvor man aftrapper børnechecken i intervallet mellem 800.000 kr. og 1,3 mio. kr. i husstandsindkomst. En sådan indkomstaftrapning kan øge den sammensatte marginalskat med 10 pct. point.
”Det fremføres ofte, at diverse offentlige ydelser skal aftrappes i takt med stigende indkomst. Tanken er umiddelbart logisk ud fra en betragtning om, at personer med en høj indkomst ikke behøver støtte fra det offentlige. Imidlertid skal man være opmærksom på, at aftrapningen af børnechecken i takt med en voksende indkomst vil virke på samme måde som en forhøjelse af marginalskatten. Rammes man af indkomstaftrapning, bliver gevinsten ved at arbejde ekstra ikke bare reduceret af marginalskatten. Gevinsten bliver også reduceret af lavere børnecheck for hver time, man arbejder ekstra. Dermed reduceres incitamentet til at arbejde, og det betyder mindre arbejdsudbud”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Aftrappes børnechecken i indkomstintervallet 800.000 kr. til 1,3 millioner kr., vil den sammensatte marginalskat i dette interval blive forøget med 2,1-10,2 pct. afhængigt af, om man har 1-3 børn. Dermed øges den øverste marginalskat fra 56,1 til 58,2-66,2 pct. Hvis man har 4 eller 5 børn bliver forøgelsen af den sammensatte marginalskat endnu højere.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Hvis man skal undgå en stigning i den sammensatte marginalskat kræver det i princippet, at man skal reducere marginalskatten med 10 pct.point eller mere i en skattereform. Det kan man også, men det stiller betydelige krav til, at skattereformen reducerer topskatten med 10 pct.point eller mere.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Et mere simpelt alternativ til indkomstaftrapning er, at man halverer børnechecken, der i dag koster 14,6 mia. kr. i offentlige udgifter. Det giver godt 7 mia. kr. For de penge kan man reducere topskatten fra 15 til 7½ pct. Det vil bringe marginalskatten ned fra ca. 56 til 49 pct. og øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Det svarer til målsætningen i Thornings regeringsgrundlag. Hvis man helt afviklede børnechecken, ville budgetforbedringen udgøre 14,6 mia. kr. For det beløb kunne man finansiere en fjernelse af topskatten. Den højeste marginalskat ville da udgøre 42 pct. mod 56 pct. i dag.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
