Udgivet d.
24. januar 2019 - 10:11
Analyse
Fordeling
Omvendt, hvis en person, der har en indkomst på f.eks. 300.000 kr. om året før skat, får en højere indkomsts, vil uligheden derimod falde.
”Det vil sige, at hvis en gennemsnitlig enlig LO-arbejder i lejebolig uden særlige fradrag, der tjener ca. 33.300 kr. om måneden før skat, får en indkomststigning, så vil det bidrage til en stigende ulighed i samfundet. Så også indkomstfremgang hos dem, der må siges at være ’almindelige’ danskere, vil påvirke uligheden. Det er altså ikke kun tilfældet for dem på direktionsgangen,” siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Hvis en person, der tjener knap 400.000 kr. eller mere om året før skat får en indkomstfremgang, vil det medføre, at uligheden i Danmark stiger. De knap 400.000 kr. er dermed vendepunktet for, hvornår øget indkomst øger uligheden, viser denne analyse. Ulighed er målt ved Gini-koefficienten.
Vesten har ingen ”klimagæld”. Præmissen for ”klimagæld” er nemlig grundlæggende forkert.
CEPOS har opgjort statens personaleforbrug til ledelse og administration fra 1. kvartal 2011 til 2. kvartal 2025.
