Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser – der er behov for et politikskifte

Udgivet d.

1. maj 2009 - 14:50

Analyse

Befolkning

Beskæftigelse

Offentlige udgifter

Det kan med udgangspunkt i nye beregninger foretaget af den uafhængige institution DREAM for CEPOS fastslås, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper og for gruppen klassificeret som danskere: For en ny generation af danskere udgør det negative nettobidrag 5.470 kr. pr. år. For indvandrere fra mindre udviklede lande er der tale om et negativt nettobidrag af størrelsesordenen 29.600 kr. pr. år, at personen er i Danmark. 

For efterkommere fra mindre udviklede lande udgør det negative nettobidrag 29.000 kr. pr. år, mens det for efterkommere fra mere udviklede lande udgør 8.500 kr. Kun for én gruppe – indvandrere fra såkaldt udviklede lande – er der tale om et positivt nettobidrag. En ny generation af denne gruppe ventes at resultere i nettobidrag på 13.500 kr. pr. år personen er i Danmark. De negative nettobidrag for indvandrere og efterkommere er udtryk for konsekvenser af politiske valg, idet de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem. 

Det er imidlertid muligt at vende indvandringen til en økonomisk fordel, hvis man ændrer indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitikken, så man fremover i højere grad belønner beskæftigelse og gør indkomstoverførslerne mindre generøse. Sådanne initiativer kan eksempelvis bestå i en styrkelse af optjeningselementet for at kunne modtage start/kontanthjælp og andre ydelser samt indførsel af lavere mindsteløn eller indslusningsløn, så flere personer med beskedne formelle kvalifikationer kan finde job. Det er vigtigt at understrege, at indvandringens finansieringsbyrde ikke er et argument imod indvandring fra mindre udviklede lande endsige en kritik af indvandrere i Danmark, men et argument for at ændre den eksisterende indvandrings- og socialpolitik.

Hent Analysen

Det kan med udgangspunkt i nye beregninger foretaget af den uafhængige institution DREAM for CEPOS fastslås, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper og for gruppen klassificeret som danskere: For en ny generation af danskere udgør det negative nettobidrag 5.470 kr. pr. år. For indvandrere fra mindre udviklede lande er der tale om et negativt nettobidrag af størrelsesordenen 29.600 kr. pr. år, at personen er i Danmark.

Relateret artikel

Arbejdstimer pr. beskæftiget: Danmark på niveau med USA i 1970 - i dag 19 pct. lavere

19. september 2024

ABCepos: Arbejdstimer pr. beskæftiget: Danmark på niveau med USA i 1970 - i dag 19 pct. lavere.

Relateret artikel

Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning

19. september 2024

ABCepos: Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked med høj jobomsætning.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed